Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestigning af
Niesen 
 Uploaded 24-01-13
Täschhorn

NIESEN    2362m
   Facts om Niesen:
Område:Berner Oberland, Schweiz
Dato:9. august 2010
Rute:E-graten fra Schwandegg (1666m). Nedstigning over S-flanken tilbage til Schwandegg.
Tid:2h op, 1¾h ned
Vejr:Fint vejr, god sigt.
Makker:Paul Crouch-Chivers Herunder:
Niesen er en nydelig baggrund for den    lille havn i Spiez. Set den 10.08.10.
Andet:Siden 1910 forbundet med Mülenen med en kabelbane.
Guide:---

I 2009 havde jeg deltaget i World Outgames i København, og det inspirerede mig til også at deltage i Gay Games i Köln i 2010. Her kom jeg heldigvis til at dele værelse med Paul, en fyr fra Australien, og vi fandt ud af at vi faktisk havde adskillige andre interesser til fælles. En af dem var bjergbestigning, så vi fandt hurtigt ud af at vi gerne ville have yderligere en halv snes dage sammen, og dem ville vi tage i Schweiz. Så efter at have tilbragt en uge sammen i Köln lejede vi en bil i Frankfurt og kørte til Schweiz. Paul var lidt af en fantast og havde specielt interesse i de tre megakendte bjerge Montblanc, Matterhorn og Eiger. Selvfølgelig ville han jo gerne bestige dem, men da det nok var over hans kapacitet ville han være tilfreds med blot at se dem. Vi ville derfor starte med Matterhorn, og derfor satte vi kursen mod Zermatt, for her kunne han få et godt indblik i Matterhorn, samtidig med at jeg kunne danne mig et indtryk af hvordan han bevægede sig i bjergene. Vi nåede dog ikke så langt, for da vi nærmede os Spiez og vejen op mod Lötschbergtunnellen bemærkede jeg et skilt, der viste vejen mod Niesen. Niesen var jo det bjerg jeg havde bemærket på min første tur i Berner Oberland i 1980, men jeg havde aldrig fundet ud af præcis hvor bjerget lå, og hvordan man kom derop. Vi fulgte derfor skiltene og nåede frem til Mülenen i Frutigtal, hvor der var en bjergbane der kørte op til toppen af Niesen. Nu vi var der kunne vi jo benytte lejligheden til også at bestige bjerget så jeg kunne få hakket det bjerg af, men jeg gad ikke bare køre op og ned med bjergbanen. Så vi tog den halvvejs, til Schwandegg og gik derfra de 696 højdemeter til toppen af Niesen. Og havde en ganske udmærket tur, hvorunder Paul faktisk fik sit første blik til Eiger. Vel nede i Mülenen igen syntes vi det var for sent at køre videre til Zermatt, så i stedet tog vi en hotelovernatning i Spiez, hvor vi fik et værelse på et fint hotel nede ved havnen. Og den følgende morgen kunne vi nyde morgenmaden og udsigten til Niesen fra hotellets udendørs café.



Ruten op over E-graten på Niesen set fra NE. Nedstigningen fandt sted ad bagsiden Satellitfoto (2 x 1,4 km) over ruten fra Schwandegg til Niesen.


Interne links:

Galleri: Bestigning af Niesen
Eksterne links:

Niesen hjemmeside
Hotel Restaurant Seegarten-Marina Spiez
DBKK hjemmeside