|
Nu hvor hovedmålet med denne tur, den planlagte bestigning af Sabalan Kouh var gledet os af hænde, idet vi fortsat var for langt væk fra bjerget til at vi kunne nå at bestige det på den begrænsede tid vi havde til rådighed, blev vi nødt til at finde os et andet bjerg at bestige. Den mest indlysende mulighed stod lige over for os, på den modsatte side af dalen. Heller ikke dette bjerg havde noget navn, i hvert fald ikke ifølge kortet, og det var kun med en lidt fri fortolkning at vi overhovedet kunne finde bjerget på kortet. Dette gjorde dog ikke spor, bjerget var flot og tiltrækkende, og så gør det ikke noget at man hverken har navn eller kote. Der var flere indlysende bestigningsmuligheder: jeg kunne have lyst til at kigge nærmere på den snecouloir der løb ned over bjergets W-flanke, og Christian havde kig på den karakteristiske SE-grat, der ganske vist også var flot, men som også så ud til at være temmelig løs. Der var dog ikke stemning for at stå tidligt op den næste dag, således at vi kunne lave couloiren mens luften stadig var kølig, og en overgang så det ud til at vi slet ikke kom i nærheden af bjerget, men så ville Christian lige over og pille lidt ved bjerget. Ganske uforpligtende, og han ville derfor også lade udstyret blive i bivuakken. Jeg gik med, sådan bare for en sikkerheds skyld, og selvfølgelig skulle det ske at vi alligevel fik besteget bjerget, ved en pludselig indskydelse fra Christian. Jeg havde på det tidspunkt indset, at hvis vi skulle få besteget det bjerg, så måtte det være nu, og så måtte det om nødvendigt også være ad SE-graten. Graten viste sig at være præcis så løs som jeg frygtede, men den var overraskende bred, så der var derfor ingen risiko ved bestigningen. Det blev derfor faktisk en rigtig god bestigning af et fuldstændig ukendt, men ganske flot bjerg.
|
Guide Ukendt top (Sabalan)
