Livet på campingpladsen gik videre. Erik talte om at tage videre. Det så efterhånden ud til at der ikke blev tale om flere ture os to sammen, så jeg gik andre veje, og da vores to naboer, Christoph og Bernd, som jeg efterhånden var kommet på god fod med, spurgte om jeg ville med en tur på Oberrothorn sagde jeg selvfølgelig ja. Ikke fordi jeg regnede med sigt på toppen (Oberrothorn er den østlige pendant til Mettelhorn), men mere fordi de havde snakket om at tage på Monte Rosa snart. Jeg øjnede en chance for at komme med dem, og odds ville kun blive bedre hvis jeg tog med nu, så med en halv times varsel blev frokost og rygsækpakning overstået og vi spurtede deropad. To gange 1800hm, men Christoph var ikke til at stoppe, og Bernd og jeg indhentede ham først på toppen, hvor vi nød de 20m sigt og de medbragte forfriskninger. Især det sidste. På nedturen fik Christoph stækket sine vinger. Han havde kun kondisko på, og det er jo ikke lige sagen i 40cm sne, så selv om han i Zermatt mente det var unødvendigt at jeg tog støvlerne på, var han alligevel glad for de trin jeg kunne lave til ham.
|