Efter den første bestigning på programmet, nemlig den på Strahlhorn som viste sig at være temmelig anstrengende, var der udbredt ønske om et noget mere afslappet program i dag. Det var jo ikke alle der havde fået en top med hjem i går, men selv om alle syntes det havde været en god tur mente jeg nu alligevel det var det bedste at alle kom på toppen. Så et meget nærliggende bud var den top, som alle førstegangsbesøgende i Zermatt bør unde sig selv at gå op på, nemlig Oberrothorn. Og det skulle være den mere magelige version, men hvor man stadig får en god bjergtur ud af det, nemlig med expressen til Sunnegga, og herfra vandre hele vejen rundt om Unterrothorn, hvorunder man tager Oberrothorn med undervejs. Og så kunne jeg også få et hyggeligt gensyn med gasthauset på Tufteren. Det var fint vejr, hele turen forløb i et ganske afslappet tempo, og på toppen kunne jeg så gøre den som den store turistguide og vise deltagerne alle de mange toppe, det er muligt at bestige fra Zermatt.
|