|
Nu var det blevet tid for turens højdepunkt: todagesturen, som oprindeligt skulle have været Biancograt, men som nu blev noget mere moderat. De to andre hold var stadig ikke kommet ned fra Piz Umur og vi vurderede at de nok havde valgt at nødbivuakere for natten. Erik kunne dog fortælle at de tre instruktører havde besluttet at droppe Biancograt til fordel for normalvejen. Der var bestilt pladser på Rifugio Marco e Rosa, og vi skulle så i dag bare gå til den hytte via Fuorcla da la Sella for i morgen at lave Bernina og stige ned til campingen. Vi havde nu et mindre problem. Det havde ikke været planlagt at vi skulle gå den vej rundt, så Erik havde ikke nogen kopier af den rute. Den eneste rutebeskrivelse vi havde var den der var i guidebogen. Den som H.C. stadig havde med sig på Piz Umur. Jeg forbandede H.C. langt væk og spurgte hytteværtinden hvilken vej man skulle gå for at nå Fuorcla: nedenom Aguagliouls eller gennem passet mellem Piz Aguagliouls og Piz Roseg. Hun svarede at den sidste var den bedste og henved halvanden time hurtigere end omvejen rundt om. Som sagt, så gjort. Vi startede ud ti minutter over otte, krydsede over Vadret da Tschierva og fortsatte op over den snelagte flanke på østsiden af Piz Aguagliouls. Der var ingen spor i sneen, men det overraskede mig ikke, da man normalt vil gå mod Fuorcla fra Coazhytten. Så tre timer senere toppede vi ud på Piz Aguagliouls, 3118m, og steg så ned mod passet. Jeg syntes det lugtede mere og mere af vildmand, og da vi nåede ned i passet blev jeg bekræftet. På vores højre side ned mod Vadret da la Sella faldt en stejl og utiltalende couloir af løs skiferklippe de 180 meter ned mod gletscheren, så det tydede mere og mere på at turen var slut for denne omgang. I overensstemmelse med Erik tog jeg den tunge beslutning at blæse til retræte, helt ned til campingpladsen i aften.
Kurset var gået fuldstændig i vasken, og det var efter min opfattelse udelukkende på grund af H.C's og Kims selviske optræden på Piz Umur. De havde fået deres top med hjem, javist, men dermed havde de også afskåret halvdelen af kursets deltagere fra at få den afsluttende toptur. Hvis så bare H.C. havde ladet guidebogen blive nede i hytten som jeg havde bedt ham om, men nej. Hans personlige interesser kom i første række, så kunne vi andre bare vente.
|
Dansk Bjergklub
