|
Vi fik ikke mulighed for at fortsætte vor afbrudte tur lige med det samme, for dagen efter hvirvlede en snestorm over massivet. Den følgende dag lagde stormen sig ganske vist, men i stedet fik vi tordenvejr, en noget special oplevelse da vi havde vor lejr liggende i læ af et større klippetårn, der faktisk viste sig at være det højeste klippe på Parrotspitze. Liggende i soveposerne kunne vi høre den knitrende summen af elektricitet, der blev bygget op i klippetårnet, hvorefter det pludselig blev helt stille. Få sekunder senere slog lynet så ned i toppen af Parrotspitze, og det så vi som udtryk for, at der i de få sekunders tavshed var ved at blive etableret en lynkanal for det kommende lynnedslag. Hvilket på sin vis var betryggende, for så længe klippetårnet summede var vi i relativ sikkerhed. Vi ønskede dog ikke at denher summen pludselig tiltog i styrke, for så var vi nok temmelig ilde stedt, med ikke meget mere end en meter mellem teltet og klippetårnet. Der gik således tre dage før vi kunne komme på tur igen, og som gevinst for de to dage vi måtte ligge inaktive i soveposerne var bjergene nu klædt i et fint og nydeligt lag nysne, og vi havde alle bjergene for os selv, idet alle andre var flygtet i dalen under uvejret. Vi fik hurtigt overskredet Parrotspitze og kom så frem til Colle delle Piode - dagens bestigninger var allerede begyndt.
|
Guide Parrotspitze
