Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestign. af
Peak Above The Nubble
 Uploaded 17-02-13
Täschhorn

PEAK ABOVE THE NUBBLE    1162m
   Facts om Peak Above The Nubble:
Område:White Mountains, New Hampshire, USA
Dato:12. september 2010
Rute:NW-flanken i heftig bushwhack fra Haystack Mountain (827m). Nedstigning i bushwhack mod NW til Highway 3, dog lettere østligt end opstigningsruten.
Tid:3h op, 3½h ned
Vejr:Overskyet med let regn.
Makker:Besteget som tur med Appalachian Mountain Club,
guidet af Alex Nedzel
Herunder:
Peak Above The Nubble til venstre og Haystack Mountain under skyen til højre, set fra Twin Mountain (NE) den 20.09.10.
Andet:---
Guide:findes ikke

Det var med en smule besvær lykkedes os at klatre ned fra Haystack Mountain, og vi skulle nu videre mod Peak Above The Nubble. Hvilket var et noget pudsigt navn til et bjerg, men noget tydede på at dette bjerg ikke havde noget officielt navn, da det ikke var navngivet på nogen måde i det officielle topografiske kort. Men ifølge Alex var de fleste i AMC enige i, at Peak Above The Nubble (PATN) var det navn man refererede til. Ordet 'Nubble' skulle betyde en mindre knold, og Haystack Mountain var således denne lille 'nubble', som PATN hævede sig over. Og med en højde på 1100 fod over Haystack Mountain og mest markante punkt på North Twins nordlige udløber kunne man da godt undre sig over, at PATN ikke selv havde noget navn. Den uofficielle sti, som vi havde fulgt frem til Haystack Mountain førte dog ikke længere, så det var frem med kort og kompas, og så var det bushwhack resten af vejen. Denne var dog meget mere heftig end vi havde oplevet det dagen før, for bjergsiden var her noget mere tæt og oversået med vindfælder. Skoven var så tæt at man dårligt kunne se mere end et par meter frem, og som regel kunne man ikke engang se hvad man trådte på. Hvis ikke vi havde haft de mange træer til at stabilisere kroppen med ville vi nok havde snublet hele tiden. Men det var såmænd vanskeligt nok i forvejen. De mange vindfælder gjorde, at jeg nærmere følte jeg svømmede gennem den tætte bevoksning end vandrede, når jeg skulle bøje træerne til side for at komme igennem, og jeg kunne tydeligt mærke at jeg brugte armene mere end benene. Jeg var fuld af beundring over Alex og hans evne til at finde vej, men selv var han ikke så tilfreds, for da vi endelig efter tre timers uafbrudt bushwhack skulle have nået toppen havde han ramt 15 meter ved siden af den lille plasticbeholder, som markerede højeste punkt på PATN!



Ruten op over NW-flanken på Peak Above The Nubble via Haystack Mountain set fra Twin Mountain (NE). Kortudsnit 1:125.000 over ruten fra grusvejen ovenfor Highway 3 via Haystack Mountain til Peak Above The Nubble.


Interne links:

 
Eksterne links:

Hike the Whites
De 48 bjerge over 4000 ft. i White Mountains
DBKK hjemmeside