|
Efter bestigningen af La Crevasse tog vi en frokostpause i passet og fortsatte så ad den brede og skovklædte grat. På vej tilbage fra La Crevasse havde vi på afstand set Pierre Avoi som et hvast klippespir over skoven, men efter Col du Tronc dukkede vi ind i skoven og det varede derfor flere timer inden vi atter fik udsyn til bjerget. Det var dog ganske let at bestige Pierre Avoi, idet de sidste 40 stejle meter var udlagt med kabler og stiger. Som ventet var der en fabelagtig udsigt fra toppen, og selv om der efterhånden var en del varmedis kunne den ikke forhindre os i at se du store massiver i Grand Combin og Montblanc. Toppen var overraskende stor, så der var masser af plads til at sidde og få en snak. Det var rigtig rart at få besteget Pierre Avoi, som jeg havde været fascineret af siden jeg så bjerget første gang da jeg i 1987 tog toget ned gennem Rhônedalen, og jeg var glad for at kunne dele denne glæde med Jacob, Vi blev næsten en time på toppen, så steg vi ned igen og vandrede videre til passet Croix de Coeur hvor vi havde planlagt at bivuakere. Der var dog temmelig megen aktivitet i passet, idet den lokale parapenteklub tilsyneladende holdt træf her. Jeg vidste dog at de forsvandt med den nedgående sol, så vi gik blot lidt længere op ad graten og slog lejr. Det var en rigtig god oplevelse at sidde heroppe, højt over dalen og tilberede og nyde den gode mad mens solen gik ned og farvede bjergene svagt rosarøde. Og senere, da natten faldt på og lysene tændtes i Verbier, kom whiskyflasken frem.
|
Guide Pierre Avoi
