Egentlig havde jeg oprindeligt planlagt at stille mig tilfreds med, blot at bestige Crystal Peak, men jeg havde fået et så positivt indtryk af bestigningen af en så 'inferiør' top som Crystal Peak at jeg gerne ville fortsætte i samme genre. Og da Peak 10 netop lå på den direkte linie fra Crystal Peak til Breckenridge var det naturligt at ville tage den med også. Jeg var jo blevet kørt op et stykke af vejen til den nedre del af Crystal Peak, men jeg havde ikke aftalt nogen hjemtransport, så jeg skulle under alle omstændigheder trave tilbage til Breckenridge til fods. Peak 10 er det højeste bjerg set fra Breckenridge, og vi kunne faktisk nyde udsigten mod dette bjerg fra vores lejlighed. Der var derfor mange grunde til at jeg gerne ville bestige dette bjerg også. Bestigningen var ganske simpel, idet jeg fra toppen af Crystal Peak fortsatte ad forbindelsesgraten, og efter en længere hyggepause i dn mellemliggende sadel fortsatte jeg op på toppen af Peak 10. Hvor man i Colorado samler 14ers har jeg jo altid samlet 4000'ere, og jeg kunne regne mig frem til af Peak 10 blev min halvtredsindstyvende af slagsen, hvilket jeg faktisk var en smule stolt over; det er der nok ikke nogen anden dansker der har gjort før mig. Der var fin udsigt ud over Breckenridge, og jeg kunne akkurat spotte det hus vi boede i, men regnede dog ikke med at Martin netop på dette tidspunkt havde rettet kikkerten mod Peak 10. Det havde været en rigtig fin dag i bjergene, og jeg modstod fristelsen til, også at tage Peak 9 med under nedstigningen. Det blev nok ikke sidste gang jeg var i Brekenridge, og det ville være fint at gemme noget til senere.
|