Det vanskeligste ved bestigningen af Punta Giordani var ikke så meget selve bestigningen, som det var at nå frem til foden af bjerget. Ved at bestige Punta Giordani i forbindelse med Piramide Vincent havde vi samtidigt valgt en af de vanskeligere ruter, idet nedstigningen fra Piramide Vincent ikke var specialt let. Starten var noget af en udfordring, da man fra en bred platform under toppen af Piramide Vincent skulle klatre direkte ned over NE-flanken med over to km fri luft under fødderne. Men da først vi var kommet ned over dette eksponerede parti og var kommet i gang med graten gik det dog hæderligt fremad, og det udviklede sig faktisk til en ganske fornøjelig klatring. En god time klatrede vi ned over graten, indtil vi nåede ned på snegraten, som hurtigt førte frem til det lille og ubetydende pas for foden af Punta Giordani, og snart efter toppen. Der er mange, der ikke betragter Punta Giordani som en selvstændig top, men efter at have lavet overskridningen fra Piramide Vincent skal jeg nok mene at Punta Giordani har det i sig, og faktisk byder på flere udfordringer end visse af de andre Monte Rosa-toppe. Ruten frem hertil havde været noget vanskeligere end vi havde regnet med, så da vi senere skulle vende tilbage til Piramide Vincent valgte vi en anden rute, og traverserede i stedet et snefelt syd for graten, for i en stor bue atter at sætte kursen mod Piramide Vincent.
|