Navigation:    
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestigning af
Platthorn
 Uploaded 25-08-07
1  2 

PLATTHORN    3345m
   Facts om Platthorn:
Område:Walliser Alpen, Schweiz
Dato:9. august 1984
Rute:W-graten fra passet mellem Furgghorn og Platthorn (3250m). Nedstigning samme vej.
Tid:20 min. op, 15 min. ned excl. tilgangen over Triftchumme.
Vejr:5 cm nysne og snefald. Ingen sigt.
Makker:solo Herunder:
Platthorn set fra Hohlichtgletscher    (3280) den 09.08.84.
Andet:Platthorn blev besteget på vej mod Mettelhorn.
Guide:SAC Walliser Alpen bind 3 R.613.

Efter den ellers meget vellykkede tur på Rimpfischhorn faldt vi efterhånden til ro på campingpladsen i Zermatt. Ikke så meget fordi vi agtede at hvile på laurbærrene, for dem havde vi ingen af, men mere fordi vejret efterhånden blev dårligere og dårligere med regn hver eneste dag; når vejret endelig klarede lidt op var det kun for at vi kunne konstatere at nu var snegrænsen faldet yderligere et par meter. Efter en uges tid med den slags ikke billige tørvetrilleri besluttede jeg mig for at gå på jagt efter solen. Jeg startede ud fra Zermatt mellem to byger og var heldigvis nået højt nok til at nedbøren fra den næste byge faldt som sne. Det var ikke mange jeg mødte på turen - 5-6 mennesker og en flok får, og som så mange andre kunne heller ikke førstnævnte forstå min (syntes de) temmelig usædvanlige påklædning i halvkoldt vejr. Jeg mener dog stadig, at hvis blot man holder sig i bevægelse kan en enkelt T-shirt godt være tilstrækkeligt i snevejr, selv om både folk og får pakkede sig længere ind i ulden ved min tilsynekomst. Hvorom alting er, nåede jeg til passet ved Platthorn lige før Mettelhorn og tænkte, at jeg lige kunne snuppe Platthorn nu jeg var der. Således kom også jeg op på 'det forkerte Mettelhorn' som det kaldes af de folk som vender kortet på hovedet og bestiger Platthorn i den tro at det er Mettelhorn.



Ruten ad Platthorn W-grat set fra Hohlichtgletscher (N). Kortudsnit (4 x 2,7 km) over ruten fra Trift gennem Triftchumme til Mettelhorn og Platthorn.


Interne links:

Guide Platthorn
Info Zermatt
Eksterne links:

Dansk Bjergklub