|
Det stod klart at jeg skulle afholde en rebledertur for bjergklubbens medlemmer i uge 30, og det var blevet aftalt at Jacob, hans lillebror og jeg skulle tage derned lidt i forvejen for at få lavet blot et enkelt spændende bjerg, inden vi gik over til det lettere kavalleri på reblederturen. Som 'grand old man' i Alperne var det naturligt nok at det tilfaldt mig at finde et passende mål for de få dage, men Alperne er jo et stort område bare at tage til. Dolomiterne blev dog valget, og det nærmere bestemt Sella-massivet, da det var den eneste del af Dolomiterne som jeg havde både kort og fører over. Tredie gang var lykkens gang, for da vi passerede Brenner og kørte ind i Dolomiterne var det til det skønneste sommervejr, og flere gange måtte vi holde ind for at studere bjergene nærmerne. Vi måtte dog helt til Colfosco før vi fandt en camping, og Colfosco viste sig til gengæld at være et perfekt udgangspunkt for ture i dette område, og det skulle blive godt, endelig at få besteget et bjerg i Dolomiterne. Vi havde kun få dage her i Colfosco, så allerede morgenen efter vores ankomst gik vi i lag med den første bjergtur. Der var nemlig en svævebane, der førte op i bjergene fra udkanten af Colfosco, og da vi 'bare' skulle bestige en af Dolomiterne valgte vi den første, den bedste, og det blev derfor Piz dal Lec, som lå lige for enden af svævebanen. Vi stod dog af halvvejs for at få et indtryk af bjergene ved at vandre op fra mellemstationen, da trods to tidligere besøg var det første gang jeg var i Dolomiterne i solskinsvejr. Turen videre op blev en skønsom blanding af kalkklipper, ral - og såmænd også en lille klettersteig, så det var en god introduktion på Dolomiterne.
|
Dansk Bjergklub
