|
Det havde været en temmelig miserabel sommer. Selv om jeg på grund af manglende makker ikke havde stillet de helt store ting i udsigt havde jeg godt nok ikke regnet med det skulle blive så ringe et udbytte. Og lad så gå med, at jeg ikke havde været over 4000m meter denne sommer, jeg havde ikke engang været over 3000m, og da ferien nu var ved at være forbi var det ved at være sidste udkald. I desperation planlagde jeg så en go' lang vandretur fra Mattmark op gennem Ofental og tilbage til Saas Almagell gennem Furggtälli. På den tur kunne jeg lige stikke snuden over på Italiensiden og lige nuppe en 3000'er på vejen med Pizzo Cingino Sud. Vandreturen langs søen og op gennem Ofental var ganske fornøjelig, det var trods alt rart at være lidt på farten igen, men oppe i Jazzilücke blev jeg lidt overrasket ved at finde en klippegrat med store platter føre op til højeste punkt. Det var dog ikke vanskeligere end at jeg kunne klatre graten i mine gummisko, og toppen var således et behageligt krydderi på turen. Nedstigningen på den anden side var også lidt af en overraskelse, idet jeg her fandt en gammel sti som ikke var med på kortet, og som i en spændende travers førte mig direkte ud mod Antronapass hvor jeg kom tilbage til Schweiz. Men ikke før jeg havde haft mit hyr med at omgå en lille gletscher som ikke var med på kortet.
|
Guide Pizzo Cingino Sud
