Det var ikke med den store iver jeg startede ud mod Rimpfischhorn; det var jo blot en tur for at få lidt højdetilvænning. Troede jeg da, men det blev snart ændret. Erik introducerede mig på at bruge bivuakering under en toptur, så vi startede ud om eftermiddagen dagen før mod Pfulwe, som havde et par velegnede bivuakpladser og hvor vi samtidig havde en skøn solnedgang på Monte Rosa. Og ingen storsnorkere som på de fleste bjerghytter. Vi havde allerede gået halvdelen af vejen ved Pfulwe, så vi var friske til de afgørende timer. Opstigningen til for- og hovedtoppen bestod af 2x150m let klippeklatring så det var en interessant og afvekslende tur. At der så ikke var en sky at se så langt øjet rakte fuldendte billedet, der var kun en del varmedis over Posletten, og vi havde sigt fra Montblanc til Piz Bernina, 160km borte. Den hidtil så fuldkomne tur fik dog et skår da vi fejlagtigt tog vore steigeisen af nedenfor fortoppen, med det resultat at vi begge fik en ufrivillig glissade. Herved fik Erik et større sår på armen og var effektivt sat ud af spillet den næste uges tid.
|