Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestigning af
Roccia Nera
 Opdateret 16-08-07  
Täschhorn

ROCCIA NERA    4075m
Top nr. Nr. bestigning af denne top Bestigning nr.
   Facts om Roccia Nera:
Område:Walliser Alpen, Italien/Schweiz
Dato:28. juli 1994
Rute:SW-flanken fra Klein Matterhorn via Breithornpass (3820m). Nedstigning ad W-graten til passet mod Breithornzwilling.
Tid:3h op, ¼h ned
Vejr:Pænt og lunt sommervejr med sprød sne i flankerne.
Makker:Per Lyhne Herunder:
Roccia Nera, Breithornzwilling og     Breithorn E set fra Pollux N-grat (3660m) den 10.07.90
Andet:Højeste punkt på Roccia Nera blev ikke besteget da det udgjordes af en overhængende vægte
Guide:SAC Walliser Alpen bind 4

Roccia Nera, Breithornzwilling og Breithorn E set fra Pollux N-grat (3660m) den 10.07.90

Jeg var knap kommet ned fra Dom før det næste tilbud stod og bankede på udenfor teltet. Det var Per Lyhne, som jeg havde haft med på bjergklubbens alpinkursus tre år forinden, som spurgte, nej krævede, at vi skulle lave en tur sammen inden træffet var slut. Jeg var dog temmelig smadret efter dagen før ikke blot at have besteget Dom med dårlig mave, men også travet de over tretusind højdemeter ned i dalen bagefter. Så jeg meldte klart nej til at lave en ny hyttetilgang samme dag. Men hvis han absolut insisterede kunne vi tage en dagtur op til Klein Matterhorn næste dag og finde et bjerg eller to at bestige her. Per ville oprindeligt have gået op til Cesare e Giorgio bivuakhytten for herfra at bestige Pollux, men der havde jeg jo været fire år forinden, så jeg var mere stemt for at bestige Roccia Nera, hvorfra vi så kunne bevæge os vestover og tage en stribe af Breithorns toppe. Den var Per straks med på, og der var vel egentlig heller ikke så mange alternativer når der kun var tale om en endagestur. Vi kom op med en af de første lifter og satte straks ud over Grande Ghiacciaio di Verra. Det var ti år siden jeg havde været her, dengang var det sammen med Christoph og Bernd og generelt dårligt vejr. Men denne dag var vejret fint, og jeg blev positivt overrasket over hvor flot en promenade det var, her højt oppe over Italien. Vi nåede uden problemer frem til foden af Roccia Nera og fortsatte ufortrødent op over den halvstejle SW-flanke mod toppen. Vi stoppede dog i andægtig afstand fra gratkanten på grund af vægterne, og kunne heller ikke komme helt op på højeste punkt af samme årsag. Alligevel var vi ikke i tvivl om at det var berettiget at krydse denne top af.



Gratoverskridningen fra Roccia Nera til Breithornzwilling. Kortudsnit (4 x 2,7 km) over ruten fra Klein Matterhorn gennem Breithornpass til Roccia Nera, overskridningen til Breithornzwilling samt nedstigningen fra denne tilbage til Breithornpass.


Interne links:

Guide Roccia Nera
Eksterne links:

Dansk Bjergklub