|
Vi havde sat vækkeren til kl.6 da vi gerne skulle op over den stejle sneflanke mod Col des Ecrins inden solen ramte den, og jeg havde sat mig for at vi skulle nå passet inden kl.10. Det blev det dog ikke helt til. Vi kom afsted kl.8 og fortsatte en stund ad morænen og drejede så ud på de øvre snefelter som førte op mod passet. Bergschrunden var ganske uproblematisk, blev passeret venstre om, og vi begyndte at stige op over snehængene som langsomt blev stejlere og stejlere. Der var masser af sne, og jeg nåede så ind på en klippehylde længere oppe. Herfra var der tør klippe til toppen, men det første stykke var ikke helt nem klatring over et lille overhæng. Jeg skulle bare over dette overhæng, så var vejen fri, men jeg havde ingen ambitioner om, her og nu at springe ud i III° klatring med tung rygsæk, stive støvler og uden sikring. Og da jeg havde rebet blev jeg nødt til at sikre mig selv. Det tog lidt tid at lave bundsikring, men til sidst var jeg klar til at klatre op. Det var en smule rodet, men jeg kom da op. Snart efter var vi i passet og kunne skue ud på den flade Glacier Blanc og Ecrins' imponerende nordflanke. Lidt nede på gletscheren holdt vi frokostpause. Det var planen at slå lejr her, men dagens program var endnu ikke overstået, da vi gerne skulle nå at bestige la Roche Faurio, og for at spare tid kunne vi lige så godt vente med at etablere lejren til vi var nede fra den tur igen. Det gjorde nu ikke så meget, idet det var en tur over nemme sneflanker, omend det var godt på vej til at blive noget tungt stads at gå i. Der var kun få spalter som vi omgik på god afstand, og snart var vi på, hvad vi hele tiden havde troet var toppen. Men nej! Herfra strakte der sig en klippegrat det sidste stykke mod højeste punkt. Heldigvis var graten ikke særlig svær, omkring II°, og jeg kørte rebet omkring diverse fremstående takker og sikrede med slynger hvor jeg fandt det nødvendigt. Og på mindre end en halv time nåede vi toppen. Det havde egentlig været en overraskende god tur, og bedre end hvis der havde været sne hele vejen. Her havde vi haft små, men uventede problemer, men alligevel klaret den på en fornuftig måde. Sådan skal det være.
|
Dansk Bjergklub
