Navigation:    
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestigning af
San Bruno Mountain
 Uploaded 27-09-08  

SAN BRUNO MOUNTAIN    401m
   Facts om San Bruno Mountain:
Område:Coastal Range, California, USA
Dato:9. marts 2007
Rute:SE-ryggen fra Ramada Hotel, South San Francisco (60m). Nedstigning samme vej.
Tid:1h op, ½h ned
Vejr:Pænt vejr med let dis og nogen sol, sigt fra Bay to Breakers.
Makker:solo Herunder:
På vej op over SE-ryggen mod toppen af    San Bruno Mountain den 09.03.07
Andet:Bjerget blev besteget under en morgenjoggetur fra hotellet.
Guide:---

Det var lidt af et impulskøb da jeg i juledagene besluttede at jeg ville tage en tur til Californien, men nogen gange skal man benytte sig af de tilbud man får. Så i marts duvede jeg med Lufthansa ned over San Francisco, og kort efter havde jeg indlogeret mig på et hotel i nærheden. Jeg havde valgt dette hotel dels fordi det tilbød gratis transport fra lufthavnen, men nok mest fordi det havde et hyggeligt lille bjerg i baghaven så jeg kunne indlede min første tur til Californien med en rask lille bjergbestigning. På grund af de otte timers tidsforskel vågnede jeg meget tidligt om morgenen, og da der var længe til morgenmaden blev serveret tog jeg afsted mod San Bruno Mountain straks solen var stået op. Jeg kombinerede bestigningen med en joggetur, således at jeg kunne nå at få lavet bestigningen inden det blev for sent på morgenen og maven begyndte at knurre. Selv om San Bruno Mountain var omgivet af bebyggelse på alle sider var det forbavsende få adgangsveje der førte op fra South San Francisco, hvor jeg boede, og den rute jeg fandt op var ikke meget mere end en dyreveksel. Lidt bedre var det dog da jeg nåede op på bjergryggen, da et hjulspor her snoede sig op over ryggen. Det var en fantastisk oplevelse at jogge heroppe, højt over byen, med fri udsigt til San Francisco Bay på den ene side og Stillehavet på den anden. Hjulsporet førte op til en radiostation på højeste punkt, hvortil der førte en asfaltvej op fra den anden side. Her udvidede udsigten sig mod San Francisco City, og jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at dette var en perfekt måde at få en førstehånds introduktion til San Francisco og omegn på.



Ruten op over SE-ryggen på San Bruno Mountain (SE). Satellitfoto (4 x 2,7 km) over ruten fra South San Francisco til toppen af San Bruno Mountain.


Interne links:

Bjergbestigning i California
Blog 09-03-07: San Francisco og San Bruno Mountain
Eksterne links: