|
Vi havde i mellemtiden fået anskaffet os den lokale fører i Bar l'Etoile, og havde udset os et par mulige ruter. Reblag for denne dag var Sally og Lars samt Flemming og jeg. Mit leblag lagde ud med 'Voie des Guêpes' (R9) som skulle være en 90m D-rute, men alligevel med 4 reblængder. Opstigningen til væggen var varm i den stærke sol, men de små træer gav alligevel lidt skygge. Vel etableret i ruten var det blot med at komme deropad: den faste, lune kalk, det friske vejr og udsigten mod Mont Ventoux dannede en perfekt harmoni, der kraftigt ansporede en til at få lavet noget. Egentligt et pudsigt sammentræf at vi her klatrede moderne klippeklatring, og kunne kigge over på Mont Ventoux som skrev klatremæsig historie da det var det første bjerg kendt, der blev besteget af turistmæssige årsager, "fordi det var der" af en fransk forfatter engang i 1700-tallet. Nå, men vi fik nået toppen som var overraskende smal, og fortsatte ned mod abseilstedet. Saint-Julien er ikke som de fleste andre steder hvor man går ned; den enkleste vej ned her var 2x40m abseil, og her lærte jeg at værdsætte dobbeltrebets fordele. Ganske interessant sådan at suse ned over væggen ...
|
Galleri: Tre i én
