Vi fik en gang frokost, og Flemming og jeg lavede lige en rute til inden det var hjemgangstid: 'Voie de la Bouscaude' (R20), D og 4 reblængder, 120m officielt, men da vi efter tredie reblængde nåede lige op til abseilbolten og den sidste reblængde var noget løst lort, var der ligesom ingen grund til at klatre videre - det var lige før jeg følte mig som en sportsklatrer da jeg abseilede ned fra 4. standplads! Torsdag virkede vejret noget tungt og miserabelt, og hvad gør man så når man er i Sydfrankrig? Kører et andet sted hen! Vi smed lidt grej i bilen for en sikkerheds skyld og kørte til Dentelles de Montmirail, ca 25km mod sydvest. Her var der stablet nogle ganske interessante klippeformationer op, som stedvist var både sværere og højere end Saint-Julien, og jeg begyndte så småt at forstå hvad der lokkede klatrere i hobetal til Sydfrankrig. Der var dog også mindre klipper, og da vejret her var bedre udfoldede vi os på den lokale skoleklippe i et par timers tid. Her klatrede jeg denne gang med Sally, en meget behagelig oplevelse da hun med sin lethed fik lokket mig op i V°, som jeg næppe havde forestillet mig at jeg overhovedet kunne klatre.
|