|
Det var nu anden gang jeg var kommet til sportsparadiset La Santa Sport, og ligesom året før kunne det da være ganske fint om jeg kunne få en top med hjem også denne gang. Imidlertid havde jeg jo allerede besteget øens højeste punkt Peñas del Chache, og da der jo var masser af bjerge her på øen ville det være dumt at bestige den én gang til. Men selv om der var mange bjerge på den centrale del af Lanzarote, heriblandt flere fortsat aktive vulkaner, havde jeg nu mere lyst til at besøge den lille udslukte vulkan som vi så ofte havde passeret på vejen mod Famara. Denne lille top er ganske vist kun 293 meter høj, men ikke desto mindre rejser den sig nærmest som et vartegn bag La Santa, og den var altid et sikkert holdepunkt når vi var ude at løbe i terrænet. Det skulle jo ikke være det store problem at lunte op på den top når jeg alligevel var ude at løbe i nærheden. Så en af dagene hvor vi løb vores faste aftentur ud til Los Molinos og vende lod jeg mig falde lidt tilbage, og da resten af gruppen vendte fortsatte jeg i stedet ligeud. Ad de små markveje kom jeg om på bagsiden af Sóo og kunne herfra nemt komme op på WNW-ryggen. Og så var der blot 200 meter op til toppen. Det var nu en meget god top alligevel, solen var ved at gå ned bag La Santa, og skinnede varmt på Peñas del Chache og El Castillejo. Men det blev snart koldt, og snart var jeg på vej tilbage til centret igen. Og da min lille udflugt rygtedes på La Santa var der flere der gerne så jeg også hev dem op på Sóo.
|
Guide Sóo
