|
Efter at have hvilet ud oven på vores lille epic på Unter Gabelhorn gjorde vi klar til at flytte op i Allalinpass. Dette pas havde vi udset os til at være vores basecamp for den næste uges tid, da der var flere ture vi kunne lave derfra, og det kunne være ganske interessant at ligge så lang tid i højden. Vi forlod Zermatt før middag og efter at have passeret Ottavan fortsatte vi ad den gamle sti ind i bunden af Täschalp, en herlig grøn dalgang som vi havde helt for os selv. Kort før solnedgang nåede vi en stejl græsgang hvor der lige var et hul til teltet. Og masser af edelweiss, en perfekt lejrplads. Næste morgen fortsatte vi videre opad, og efter et kort klatreparti nåede vi frem til Mellichgletscheren som vi skulle følge op til passet. Vore første mål fra Allalinpass var en dobbelt bestigning af Strahlhorn og Adlerhorn, så dagen efter steg vi ned ad Allalingletscheren for at runde Rimpfischhorns østvæg, så vi kunne stige op i Adlerpass. Omgåelsen af østvæggen viste sig som et ganske interessant sted, da gletscheren var brudt kraftigt op her, uden at det dog bød på de store vanskeligheder. Opstigningen til Adlerpass var derimod ret så anstrengende. Vi var startet ret sent på dagen, og det hævnede sig nu, da vi gang på gang brød gennem snelaget til knæene. Ovenfor Adlerpass var sneen dog noget bedre, selv om sporet over en længere distance løb direkte ovenpå en længere spalte i isen. Uden incidents nåede vi Strahlhorns vesttop i 4128m. Her delte ruterne sig mod Adlerhorn til højre og Strahlhorn til venstre. Strahlhorn var nærmest, så den tog vi først og nåede kort efter toppen. Udsigten var OK, men vi blev der ikke så længe, for jeg var mere spændt på den næste top.
|
Guide Strahlhorn
