Det var meget tæt på, at det var lykkedes mig at bestige Dent Blanche denne sommer. Tre dage tidligere havde jeg været oppe i over 4100m på dette smukke bjerg, men var så blevet tvunget til at vende om, da det var nødvendigt at jeg nåede tilbage til Martigny samme aften. For dagen efter skulle jeg møde en gruppe fra IBM som jeg var blevet hyret af til at vise et par flotte bjerge omkring Zermatt. Og jeg nåede da også frem med kun en halv times forsinkelse. Som oftest siges det jo, at man skal bevæge sig op i højden med nogen forsigtighed, men så længe man er i Alpernes begrænsede højder mener jeg godt man kan gå noget hurtigere op, hvis blot man er opmærksom på evt. symptomer på højdeproblemer. Således foreslog jeg at vi allerede på den første tur gik på en 4000'er, nemlig Strahlhorn som er en teknisk nem top at nå, og samtidig ikke specielt overrendt. Jeg havde dog ikke helt taget højde for at nogle i gruppen var noget langsommere gående, så det blev en rigtig lang tur, især da solen kom op og begyndte at udøve sin magt over sneen. Men vi nåede dog op til Adlerpass, og her ønskede flere i gruppen ikke at gå videre. Vi enedes dog om at jeg kunne tage de tre bedst gående med til toppen mens de andre ville tage en puster i passet. En af disse tre var Ravn Hamberg, han havde sat højderekord allerede da han stod ud af toget i Zermatt, og nu skulle han op på sin første 4000'er. Og op kom han da, selv om det krævede et offer til bjergguderne!
|