Efter morgentoilettet fortsatte vi ud til klipperne, og jeg gik straks i gang med at etablere basecamp så jeg kunne få overblik over mine pakkenelliker. Derved var det lidt af et slag da jeg fik pakket ud og konstaterede at jeg havde glemt mine friktionsstøvler. Nu var jeg jo taget herned for at lave lidt klippeklatring, og så havde jeg glemt mine sutter. Jeg fik pakket færdig og lå lidt og funderede derover. Fandeme nej, jeg ville alligevel lave noget, og i gummisko gik jeg i gang med Sainte-Victoire. Jeg steg op langs siden af klippevæggen, idet jeg hele tiden holdt mod øst og udnyttede de terrasser der var spredt omkring på bjerget. Til sidst, efter et par timer nåede jeg frem til det højeste punkt og fortsatte mod vest over topplateauet som bar korset. Der var egentlig en ganske glimrende udsigt deroppefra. De fleste af de omgivende højdedrag var lavere, og der var en vid udsigt over Middelhavet. I en bugt kunne man tydeligt se Marseilles industrianlæg, og på nordsiden faldt plateauet ned mod en blågrøn opdæmmet sø, omkranset af en underlig rødlig klippeart. Solen var på retræte da jeg begyndte nedstigningen, og jeg skulle ret langt mod vest inden jeg kunne komme ned for foden af klipperne.
|