|
Vi var ikke de eneste, der havde fået den udmærkede idé at bestige Täschhorn på denne flotte septemberweekend, og den lille bivuakhytte for foden af bjerget var fyldt til bristepunktet, så meget at Christoph måtte sove på bordet og rykke udenfor da de første stod op. Imidlertid steg de fleste ned den følgende morgen, da de allerede havde foretaget deres bestigninger dagen før, så vi havde næsten bjerget for os selv da vi ud på morgenen tog fat på dagens bestigning. Täschhorn ser fra alle sider stejl og afvisende ud, og især under gårsdagens nedstigning tårnede sydøstgraten sig op, afskrækkende i al sin magtfulde vælde. Men som vi bevægede os op over graten var det altid sådan, at det næste parti alligevel ikke var så svært endda, og vi kunne rigtig nyde klatringen op over den luftige grat, en oplevelse der er de færreste beskåret. Den berygtede snegrat med de kraftige vægter længere oppe var smeltet meget ned, og vi kunne således klatre direkte op over isgraten, ind og ud mellem resterne af vægterne. Topvæggen var noget ubehagelig da klippen nærmest smuldrede under fingrene, men på en sådan skøn dag kunne der jo ikke ske noget, og snart kunne vi nyde den fantastiske udsigt fra toppen. Jo, det kræver en Crimi at bestige Täschhorn.
|
Guide Täschhorn
