På vej ned fra dagens anden bestigning af Vierramvare havde jeg beregnet at jeg ville have tid nok til også at bestige Tolpagorni,
og så kunne det jo ikke skade at snuppe den med det samme. Som sagt, så gjort. Det kostede mig en god times tid ekstra, men det var det værd. Fra Vierramvare var der praktisk taget ingen sigt, da toppen lå i skyerne, mens Kebnekaise ragede noget op, omend skyerne her kun tillod 10-15 km sigt. Tolpagorni, derimod, lå lige under skyerne, og det gav sigt så langt bjergene tillod, og mod øst gennem Ladtjovagge var det ikke så lidt, da man kunne se både Ladtjojaure, Paittasjärvi og Kaalasjärvi. Endvidere et interessant blik ned i krateret på den forhåbentlig udslukte vulkan Tolpagorni er, samt ned over den stejle væg mod Singivagge. Tolpagorni var faktisk et meget interessant bjerg og mere spændende end jeg havde forestillet mig. Efter en stund på toppen var det dog tid til retræte, da jeg efterhånden havde brugt en del tid på disse i alt fire bestigninger. Nede i dalen erfarede jeg at den guidede gruppe til Kebnekaise havde haft regn og sigtbarhed 20m på toppen. Så det havde været et velvalgt træk at jeg havde startet ud allerede kl. 04 om morgenen.
|