Efter min vandretur gennem det vestlige Wallis løb jeg planmæssigt på Christoph i Zermatt. Vi havde allerede planlagt vores næste lange bjergtur, men forinden ville vi lige lave en dagtur til at starte op med, og vi valgte Unter Gabelhorn, som ingen af os havde været på, og som lå behageligt tæt på. Den mest nærliggende rute var SE-graten, men uvist af hvilken årsag holdt rutebeskrivelsen sig nede i flanken og kom først op på graten til allersidst. Det lugtede af en ny rute, så vi tog den direkte sti op til Hüenerchnubel hvorfra SE-graten emergerede. Først var det en flad og bred ryg, siden smalnede den til og blev stejlere, og snart dukkede de første tårne op. Der var tre tårne af betydning som vi klatrede over eller omgik lige under toppen. Klippen var generelt løs, men hvor det blev vanskeligere og gik over i klatring var den som regel rimelig fast. En enkelt scharte vi skulle klatre igennem tangerede IV°, ellers var resten overkommeligt. Til sidst stod vi foran den 150m høje topvæg. Det var nu blevet sent, men vi ville lige have toppen med, men klokken blev otte inden vi var oppe. Vi tog kun et kort toprast, siden soloede vi ned ad væggen til det første pas, hvorfra en snecouloir førte ned til Höhbalmen som vi nåede i det absolut sidste lys. Til gengæld kunne vi så ikke finde vejen ned til Alterhaupt, så vi undgik alligevel ikke en nødbivuak.
|