Egentlig var det meningen at vi ville have besteget Dürrenhorn her til morgen, og herefter være fortsat ad Nadelgrat mod Nadelhorn. Men sådan skulle det ikke blive. Vi havde tænkt os at stige op i Dürrenjoch, for herfra at kunne nå Dürrenhorn, men da vi stod for foden af den couloir som førte op mod passet, kunne vi betragte en jævn strøm af småsten som slog ned gennem couloiren fra de tilgrænsende løse klippesider. I stedet valgte vi at vende om, og for alligevel at få noget ud af dagen besluttede vi at bestige Ulrichshorn. Lars havde jo ikke været i disse bjerge endnu, og jeg undte ham da at se den flotte udsigt fra toppen mod de forskellige toppe i Nadelgrat og Lenzspitzes imponerende nordøstvæg. Det var dog trist at se den flotte isvæg lide under de varme somre. En pæn del af væggen var allerede smeltet væk, og man kunne frygte at der om føje år kun vil være en løs og stenslagsfarlig bjergside tilbage.
|