Endnu en gang var jeg taget til Mischabel for at forsøge at bestige Lenzspitze, og endnu en gang måtte jeg trække mig tilbage med uforrettet sag. Jeg havde ellers denne gang allieret mig med Per Bager, han var jo blevet snydt da jeg i 1989 besteg Couturiercouloiren på Aiguille Verte, hvor han havde måttet melde pas på grund af risiko for forfrysninger. Dreieselwand på Lenzspitze ville være en passende substitut, men det blev heller ikke til noget denne gang. Vejret havde været dårligt fra starten, og efter at have ligget over i hytten et par dage rykkede vi op på gletscheren for at være tættere på væggen hvis lejligheden skulle byde sig. Og i samme omgang besteg vi så Ulrichshorn for i hvert fald at have fået lavet en top. Men den berømte udsigt måtte vi tænke os til. På toppen havde vi næppe mere end 20 meter sigt, og da det under nedstigningen begyndte at tordne stod det temmelig klart at vi ikke ville få besteget Lenzspitze i denne omgang. Selv hvis vejret nu klarede op ville væggen være for lavinefarlig. Så allerede næste dag brød vi lejren og fortsatte mod Chamonix.
|