Denne sommer var det for en gangs skyld ikke lykkedes mig at få en klatreaftale i stand med Christoph, så for første gang i lang tid skulle jeg tilbringe en bjergsommer med en dansk makker, hvilket blev min kollega Lars Folmer Larsen. Og som altid når jeg kommer til Mattertal ønskede jeg at lægge ud med en lille dagtur til en af de nærmeste toppe, for derved at se hvordan sneen ligger. Vi blev hurtigt enige om Oberrothorn, fordi vort næste mål var Täschhorn, og da er Oberrothorn det rette sted at studere det bjerg lidt nærmere fra. Lars havde ikke været i Mattertal før, så han kunne sagtens tilslutte sig planen. Tilfældet ville det dog lidt anderledes. Vi gik samme vej op forbi Tufteren, som da jeg var på Oberrothorn første gang i 1984, men da vi længere oppe kom op i skyerne mistede vi agtpågivenheden. Tænkte ikke nærmere om hvor vi gik, og nøjedes blot med at følge skiltene mod Rothorn mens vi ivrigt sludrede om vore kommende bjergplaner. Så da endelig vi kom fri af skyerne og jeg vendte blikket mod Alphubel og Täschhorn var der ingen af delene at se. I stedet så jeg et mig ukendt bjerg, men da skyerne løftede lidt mere kunne jeg genkende bjerget. Oberrothorn! Vi var simpelt hen gået på det forkerte bjerg! Nå, men det var der da ingen skade sket ved, om ikke andet fik jeg en ny top ud af det.
|