|
Tidligt om morgenen, den 19. februar, vendte jeg tilbage til Unterrothorn, denne gang sammen med Kim Sejberg. Vi havde dog i dagens anledning gjort det på den mest civiliserede måde, idet vi havde taget bjerg- og svævebanen hele vejen til toppen, så som følge heraf ville dette besøg naturligvis ikke kunne tælle som en bestigning. Formålet med at besøge Unterrothorn var at foretage en vinterbestigning af det nærliggende Oberrothorn, og idet noget af det vanskeligste ved en vinterbestigning i Alperne er at komme op gennem skovlandet til den forhåbentlig velkonsoliderede sne i større højder, er det altid nærliggende at tage en svævebane op, hvis det er muligt. Planen virkede også perfekt, og i fin stil fik vi besteget Oberrothorn, tilmed ad en rute som man ikke normalt går, og som jeg aldrig har lavet hverken før eller siden ved sommertid. Efter en fin bestigning returnerede vi ad samme rute til Furggji, passet mellem de to Rothörner, og atter en gang stod Unterrothorn for tur. Vi kunne ellers have valgt at stige ned over skipisterne mod Fluhalp og Sunnegga, men svævebanen på Unterrothorn bød ikke bare på den letteste og hurtigste nedstigning fra Oberrothorn, men også på en fortrinlig mulighed for at fejre den første vinterbestigning jeg havde foretaget med Kim Sejberg. Så mindre end en halv time senere stod vi på toppen af Unterrothorn og fejrede vore bestigninger med Jägertee.
|
Guide Unterrothorn
