Det er altid en diskussion, hvorvidt en top er en top, og hvorvidt en bestigning er en bestigning. Set fra et topmæssigt synspunkt er der ingen tvivl om, at Unterrothorn er en top, dels fordi toppen er mindst 30 meter over nærmeste pashøjde (122 meter over Furggji), dels fordi toppen er et markant punkt i landskabet, hvilket især ses fra Mattertal, men også fra nærliggende højere bjerge som Bösentrift og Oberrothorn, og endelig fordi Ritzengrat fører til toppen som en selvstændig rute. Når det så kommer til hvorvidt en bestigning er en bestigning er det som udgangspunkt også meget nemt, idet bestigningen skal finde sted ved egen kraft. Så selv om der ligger en svævebanestation på toppen af Unterrothorn diskvalificerer det ikke bjerget eller bestigningen som sådan, med mindre da man tager banen op. I dette tilfælde er spørgsmålet så om det diskvalificerer bestigningen at man tager banen ned derfra? Efter min opfattelse: nej. Vi taler jo om bestigninger og ikke nedstigninger, og der er lang tids tradition for at man som regel vælger den letteste rute til en nedstigning, hvorfor en sådan rute også kaldes en nedstigningsrute. Der er ingen der er i tvivl om, at selv hvis en sådan nedstigningsrute var forsynet med faste ankre så man hurtigt kunne abseile ned, ville det ikke diskvalificere bestigningen. For kan man bestige et bjerg ved egen kraft vil man også kunne komme ned ved egen kraft, og så spiller det efter min mening ingen større rolle at man benytter en svævebane til nedstigning. Så selv om der her kun er tale om et kvarters opstigning fra nærmeste pas vil jeg alligevel karakterisere dagens anden bestigning af Unterrothorn som en bestigning.
|