Efter Oberrothorn gik vi videre til dagens tredie bestigning, idet vi nu steg tilbage den vej vi var kommet af, ned til Furggji og op på Unterrothorn igen. Det er nok den mest letkøbte bestigning man kan lave her, da der kun er et kvarters opstigning over E-flanken fra Furggji til toppen af Unterrothorn. Hvorvidt det kan karakteriseres som en bestigning vil jeg overlade det til den enkelte at vurdere. Men Unterrothorn er et selvstændigt bjerg, uanset hvordan man ser på det, bjerget er mere end 30 meter over nærmeste sadelhøjde, faktisk er der over 100m opstigning, og selvstændige ruter fører til toppen. Så selv om man fra de lokale entreprenørers side har gjort deres bedste for at nedværdige bjerget, så er det nu stadig et bjerg, og det skal ikke ligge bjerget til last at man har bygget både restaurant og svævebane på toppen. Vi kørte ned med banen, og herefter var vi klar til at tage fat på noget mere seriøs bjergbestigning. Næste mål blev et andet velkendt bjerg, nemlig Alphubel, men da jeg i mørket under den tidlige opstigning var så uheldig at falde da jeg krydsede Schreiende Bach, og knaldede knæet mod en klippeblok, så var det slut med bestigninger her fra Randa i denne omgang. Så denne lille Rothorn-tur endte med at give de eneste bestigninger jeg kunne tage med hjem fra Schweiz.
|