Jeg var endnu en gang blevet overtalt til at afholde en rebledertur for Dansk Bjergklub, og jeg var derved vendt tilbage til gamle velkendte Zermatt. Her havde jeg endnu en gang hevet den gamle traditionelle Rothorn-tur frem, og selv om jeg efterhånden havde besteget begge Rothörner flere gange før bliver jeg i stigende grad glad for den tur da man takket være bjergbanen let kan komme op gennem skoven til Sunnegga og derefter har en god lang travetur med udsigt ned i Mattertal inden man efter Tufteralp begynder opstigningen mod Unterrothorn. Det var nu over tyve år siden at jeg havde været her første gang, og siden havde jeg hver gang jeg havde været her bemærket, hvordan der gradvist var kommet flere stier op over bjerget, simpelt hen et tegn på den kraftige benyttelse af bjerget. Omend min fornemmelse siger mig at det i et vist omfang skyldes dovne turister der blot tager svævebanen op til Unterrothorn og herfra går ned til Sunnegga i stedet for skåne deres ben og gå op på bjerget i stedet. De mange uofficielle stier syntes jeg dog også gjorde det lidt besværligt at komme op på Ritzengrat. Jeg syntes på et tidspunkt at det havde taget umanerlig lang tid at komme op på gratkanten, og jeg syntes også at der var mere udsigt ned i dalen end jeg huskede det, men det viste sig at vi havde fundet en uofficiel sti op parallelt med graten. Så vi holdt lidt mere til venstre og nåede så graten et sted op gennem en af de mange "ritzen". Vel oppe på toppen fristede cafeteriaet ved svævebanestationen så vi lige kunne få en pils inden vi fortsatte ned mod Furggji. Oberrothorn var jo det egentlige mål, og det bjerg ventede ovenfor.
|