At jeg besteg Vierramvare endnu engang skyldtes en ganske simpel nødvendighed. Jeg havde jo valgt at bestige Kebnekaise ad Västra Leden, en rute som fører op over Vierramvare i sin vej mod Kebnekaise, og da jeg skulle ned igen samme vej måtte jeg naturligvis overskride Vierramvare endnu en gang. Der var derfor ikke nogen videre bjergmæssig oplevelse ved denne bestigning af Vierramvare, da det nærmere var at betragte som en transportstrækning. Jeg havde måske også mere den næste bestigning i tankerne, nemlig en bestigning af Tolpagorni. Jeg havde lagt et overordnet tidsprogram for hele denne dags tur, og hvis jeg kunne holde mig til det havde jeg lovet mig selv at jeg kunne tage Tolpagorni med som bonustur. Og idet turen generelt set havde været lettere end jeg havde forventet ville jeg have magelig tid til også at tage Tolpagorni med, også selv om jeg havde brugt en del tid undervejs på at nyde bestigningerne.
|