|
Vi var uden problemer nået op til Mount Carrigain, og nu kunne den mere seriøse del af dagens tur tage sin begyndelse, for herfra var der ikke det mindste spor af sti frem til Vose Spur. Det var her bushwhack-delen af dagens tur begyndte, og det var til at begynde med forholdsvis simpelt, da skoven her var temmelig åben. Men som vi fjernede os fra toppen af Carrigain blev skoven gradvist tættere, og vi blev mere generet af vindfælder, som altid spærrede den logiske vej videre frem. Alex sagde, at med et hold på elleve var vi faktisk for mange til en bushwhack tur, da det var umuligt at holde øje med alle deltagerne. Vi begyndte derfor selv at holde mandtal, hvor første mand råbte 'One', og så råbte vi hver vores position op gennem skoven, så alle derved kendte sin plads i holdet, og hvis vi ikke nåede til 'Eleven', så måtte vi have mistet nogen undervejs. Via et mindre skredområde klatrede vi ned i passet mellem Carrigain og Vose og nød rigtigt, at vi her var kommet ud i solen igen. Og efter en pause her fortsatte vi op mod Vose Spur. Det var faktisk nemmere at stige op her, for selv om skoven var lige så tæt her kunne vi supplere med at hive os opad med solide greb om træstammerne. Man skulle ellers tro at det var nemt nok at finde det højeste punkt på et bjerg, men det var ikke helt så let når man ikke bare kunne gå hvor man ville. Men Alex viste sig som en fremragende guide, og han guidede os den direkte vej til toppen. Nedstigningen gik mod sydøst ned til et større stenskred kaldet Vose's slide, som overraskende hurtigt bragte os ned ad bjerget. Til gengæld var bunden af stenskredet noget værre rod, hvor klippeblokkene havde filtret sig ind mellem træerne. Men vi nåede til sidst frem til Carrigain Notch Trail, og herfra var der let sti tilbage til bilerne.
|
Galleri: Gennem bush til Vose
