Næste dag oprandt med sol og en himmel så blå som den kun kan være en klar og kold oktoberdag. Egentlig ville vi op på en 3000'er, Jamspitze, men pga de alt for korte timer besluttede vi, da vi nåede Jamtalhütte, at gå op på husbjerget i stedet for; Joachim sagde at de 3-400 højdemeter kunne vi klare på tre kvarter. Som os andre var også han offer for det optiske bedrag, det er at se Westliches Gamshorn nede fra hytten. Det er ikke 3-400hm, men over 800, og turen op tog tre gange så lang tid som beregnet. Til gengæld var det en pragtfuld tur, tilpas spændende til at man kunne nyde den i fulde drag. Som kronen på værket havde vi på toppen en sigt man skal lede længe efter, og vi kunne overskue det meste af Silvretta, Verwall og Samnaun samt en hel del mere. Jeg tog mig god tid til nedturen, og da rullede nogle föhnskyer over Jamspitzen, og 20 min efter at det havde været helt skyfrit trak en byge gennem dalen.
|