|
Efter at have brugt søndagen på at undersøge mulighederne omkring Kamikochi nærmere, tog jeg her til morgen tog og bus til Kamikochi, hvorfra jeg havde besluttet mig for at forsøge at bestige Yake-dake, et af de lavere bjerge nær Kamikochi, og måske det eneste der kunne nås på en dagtur fra Matsumoto. Desværre var solskinnet nu blevet afløst af finregn i Matsumoto, og da jeg nåede frem til Kamikochi væltede regnen ned med monsunagtig styrke. Det betød selvfølgelig at der ikke var propfyldt med mennesker på stedet, som der ellers normalt er, men også at min bjergtur kunne risikere at gå i vasken. Men sådan skulle det ikke være. Ganske overraskende fik jeg et anfald af fandenivoldskhed - regn eller ikke-regn, dette bjerg skulle bare bestiges. Trods mit ringe kortmateriale og en skiltning der udelukkende var på japansk lykkedes det mig alligevel at finde den rette sti, og herefter gik det blot op over bjergsiden. Jeg må dog sige at de godt kunne importere nogle schweiziske rutebyggere, for stien førte blot op over bjergsiden uden afløb, så med den kraftige regn var det rivende bjergbække og ikke stier jeg skulle følge op over bjerget. I gradvist stejlere terræn, stedvist eksponeret med metalstiger, nåede jeg op over trægrænsen, og kort efter gratkanten. Til gengæld var jeg nu også kommet op i skyerne. I et pas passerede jeg et skilt, som jeg kunne tyde til Yake-dake, og efter at have steget yderligere 10 minutter op gennem øsregnen nåede jeg en top med markering, hvorfra det gik ned til alle sider. Om det var den rigtige top fandt jeg aldrig ud af, men en top var det nu, og så langt jeg kunne se gik det nedad. Jeg blev dog kun få minutter på toppen, så steg jeg nedad igen. Jeg skulle jo gerne nå aftenekspressen tilbage til Tokyo.
|
Galleri: Øsregn over Yake-dake
