Navigation:    
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestigning af
Zumsteinspitze
 Uploaded 25-08-07  

ZUMSTEINSPITZE    4563m
   Facts om Zumsteinspitze:
Område:Walliser Alpen, Schweiz/Italien
Dato:15. august 1984
Rute:SE-graten fra Colle Gnifetti (4452m). Nedstigning ad N-graten til Grenzsattel (4453m).
Tid:½h op, ½h ned
Vejr:Skyfrit og ubegrænset sigt, let nysne.
Makker:Christoph Balz, Bernd Sprave Herunder:
Zumsteinspitze, Dufourspitze og Nordend,    set fra Signalkuppe (4554m) den 15.08.84
Andet:---
Guide:SAC Walliser Alpen bind 4

Som det bogstavelige højdepunkt i vores lange overskridning stod Dufousrpitze for tur, der med sine 4633,9m er det højeste punkt i Schweiz og samtidig Alpernes næsthøjeste bjerg, og vi ville bestige det så at sige ad bagvejen. Fra Colle Gnifetti nedenfor Margheritahytten ville vi stige op over grænsegraten via Zumsteinspitze til Grenzgipfel, hvorfra der kun var et kort stykke til højeste punkt. Efter at have nydt udsigten og solopgangen i fulde drag et stykke tid steg vi op til toppen af Zumsteinspitze; selv om sneen var ganske frossen var temperaturen alligevel ret behagelig nu da solen skinnede. Udsigten var fabelagtig. Snart sagt alle de høje toppe i Vestalperne var synlige herfra, og vi kunne endda se så langt som til Middelhavet; det er første gang jeg har kunnet se havet fra en bjergtop. På toppen valgte vi at iføre os steigeisen for den videre fremfærd. Til højre forsvandt Macugnagawand stejl og mægtig i skyerne langt under os, men til venstre var der ikke mere end et par hundrede meter ned til gletscheren, så det virkede ikke så eksponeret som Liskamm. Efter passagen af Grenzsattel kom vi over på selve Dufourspitze - den seriøse del af klatringen kunne begynde.



Ruten fra Colle Gnifetti til Zumsteinspitze og videre til Dufourspitze. Kortudsnit (4 x 2,7 km) over ruten fra Signalkuppe over Zumsteinspitze og Dufourspitze samt nedstigningen fra denne.


Interne links:

Guide Zumsteinspitze
Eksterne links:

Dansk Bjergklub