|
|
|
|
|
|
|
|
At definere hvad et bjerg er, er ikke helt så enkelt som det lyder. Oftest vil man jo aldrig være i tvivl om, hvorvidt et givent punkt er en bjergtop eller ej, men for en ordens skyld vil det være rart med nogle objektive kriterier.
At bruge højden vil være et naturligt udgangspunkt. Eksempelvis vil man jo ikke være i tvivl om at den 4206m høje top Alphubel er et rigtigt bjerg, men tilfældigvis ligger landsbyen Dingboche i Nepal i samme højde, og det er i hvert fald ikke et bjerg.
Det vil derfor altid være et subjektivt skøn, hvorvidt et givet punkt er at betragte som en bjergtop eller ej. Østrigeren Karl Blodig var den første, som i starten af det 20.århundrede påberåbte sig, at have besteget alle 4000-meters toppe i Alperne, og han talte en liste over 59. Men senere i hans erindringer nævner han at han er taget ud for at bestige sin 61. top. Selv UIAA har haft punktet oppe på deres dagsorden, og efter en udvalgsbehandling er man kommet frem til nogle rimelig klare kriterier, hvorefter man straks begyndte at tilføje flere underordnede sidetoppe fordi disse tilfældigvis var førstebesteget af en lokal klatreberømthed, og man endte på 80 toppe. Og jeg selv har også måttet tage stilling og efter behov ændre definitionerne. Oprindeligt havde jeg et krav om at mindstehøjden for et bjerg var 1500 meter, hvilket holdt indtil jeg lavede min første skibestigning af den 1428m høje top Formokampen i udkanten af Rondane. Og senere faldt toppe som Wurmsitzkogel 3080m og Wildes Männle 3063m i Ötztaler Alpen, da de reelt set blot var underordnede sidetoppe på en lang grat. Jeg har derfor for nuværende antaget tre generelle kriterier:
Toppen skal være et markant punkt i landskabet. Selvstændige ruter skal føre til toppen. Der vil dog altid være diskussion om, hvor markant er "markant" og hvorvidt en given rute nu også er så selvstændig endda. Men der skal jo også være diskussionsstof til de lange og mørke vinteraftner! |
