ViaAlpina - Guide: Alphubel

Navigation:

Start

> Bjergbestigning

> Guide

> Index

> Alphubel

Opdateret 22-01-05

Alphubel 4206m

Alphubel set fra Sattelspitz (W) med normalvejen ad SE-graten fra Alphubeljoch til højre.

Alphubel udviser to vidt forskellige sider. Set fra vest (Täsch) er Alphubel en bred og kompliceret klippevæg, mens bjergets østside er fuldstændig dækket af Feegletscher. Karakteristisk for bjerget er den store flade top, som udgør et mindre plateau. Alphubel er ganske populær, har flere interessante ruter og bestiges oftest fra Täsch.

Førstebesteget: 1860 (SE-graten)
Kort: Blad 1328 Randa
Fører: SAC Walliser Alpen bind 5

A) E-flanken fra Längflue. 4 timer, WS, 1336hm.
  Den letteste rute på Alphubel og indtil 1990'erne den mest benyttede. E-flanken er dog fortsat den mest brugte nedstigningsrute.
  Fra Längflue, 2870m, stiger man nærmest direkte ud på Feegletscher og stiger op over denne mod SSW, midt mellem Längfluegratens forlængelse og en klippevæg som kommer ned fra Alphubel. Mellem 3300 og 3600m stejler terrænet til, og enorme spalter kan her gøre det nødvendigt med store omveje. Omkring 3600m flader terrænet ud, og man holder nu mod højre, parallelt med den føromtalte klippevæg. Man krydser bergschrunden og stiger herefter op gennem en indsænkning i sneflanken ovenfor. Man når således topplateauet lidt nord for højeste punkt og krydser plateauet til toppen. Ialt 4 timer i opstigning, 2 timer i nedstigning.
Variant: fra 3600m på Feegletscher kan man i stedet holde mod venstre og nå frem til Alphubeljoch og SE-graten. Ad denne variant ialt 4½ time i opstigning, 3 timer i nedstigning.

B) SE-graten fra Täschhütte via Alphubeljoch. 4½ time, WS+, 1505hm.
  Den mest benyttede rute på Alphubel og nok den mest elegante, som ofte kombineres med en nedstigning over E-flanken.
  Fra Täschhütte, 2701m, fører en udmærket sti mod øst op over den græsdækkede bjergside frem til Schreiende Bach. Man krydser de to første arme af denne bæk, og stiger så op langs med den tredie frem til Chummibodmen (2886m) hvor der også er gode bivuakpladser, 45 min. Stien fortsætter op til den midterste tunge af Alphubelgletscher, hvor man straks stiger ud på isen, 45 min. Nu fortsætter man langs med, og på sydsiden af den lange klippeø, der næsten deler Alphubelgletscher i to. Længere oppe afløses denne klippeø af en ismur. Denne ismur overstiges helt til højre, i nærheden af en klippevæg som danner den videre forlængelse af klippeøen. Nu kommer man op på den øverste del af Alphubelgletscher, hvor et jævnt snehæng fører frem til Alphubeljoch (3782m), 1½ time. Fra passet følger man nu SE-graten til toppen. Graten består i overvejende grad af sne og har sjældent vægter. I ca. 4050m stejler graten til og danner et stejlt ishæng. Dette ishæng er på grund af nedsmeltningen blevet væsentligt lettere den sidste snes år, og den gunstigste vej op vil oftest være i forlængelse af graten. Væggen munder ud direkte under topplateauet, som man krydser til højeste punkt få hundrede meter fremme, 1½ time. Ialt 4½ time i opstigning, 3 timer i nedstigning.
Variant: fra Alphubeljoch kan man uden merforbrug af tid i stedet holde højden under E-flanken og nå frem til normalvejen fra Längflue.

C) W-graten (Rotgrat) fra Täschhütte. 6½ time, ZS, III°, 1505hm.
  Denne grat er den mest markante sidegrat til Alphubel, og falder af mod vest til 3637m hvor den deler sig i to parallelle grater: Wissgrat og den resterende Rotgrat. Mellem disse grater ligger den lille højdal Tälli. En interessant og afvekslende rute.
  Fra Täschhütte fører en smal sti mod NW rundt om foden af Rotgrat og ind i Tälli. Stien er her ikke særlig tydelig, men dog markeret og fører frem til et lille pas i Wissgrat, der giver adgang til Weingarten, 1¼ time. Fra passet følger man Wissgrat mod E over blokke og lette klipper hele vejen frem til foreningspunktet med Rotgrat (3637m), 1½ time. Herfra følger man nu den brede snekam frem til en lille skulder under topvæggen, 45 min. Vejen videre op er ikke entydig, og der findes flere varianter. Den sikreste rute vil være at stige et par reblængder op i gratens forlængelse, holde mod venstre for at omgå et stejlt parti, og herefter fortsætte lige op igen (III°). En lidt lettere mulighed vil være, at man fra den lille skulder traverserer mod højre og følger et klippebånd til en couloir, gennem hvilken man kan nå gratens øvre og mindre stejle del. Denne variant er dog udsat for stenslag i couloiren. Uanset hvilken variant man vælger munder den ud på kanten af topplateauet (4165m), 2½ time. Hefra ad en kort snekam og videre over plateauet til højeste punkt, 15 min. Ialt 6½ time.

D) N-graten fra Mischabeljoch. 1¼ time, WS, 355hm.
  Denne lille grat er temmelig overset, men byder på en fin rute i et overraskende vildt terræn.
  Fra bivuakhytten i Mischabeljoch, 3851m, følger man snebræmmen mellem pashøjdens klipper og bergschrunden længere nede. Et kort men stejlt snehæng fører til foden af N-graten, som man herefter følger til NE-toppen af Alphubel. Graten er hverken særlig smal eller vanskelig, men de stejle vægge på begge sider giver alligevel en speciel fornemmelse af luft under sålerne på ruten. Ved afvekslende klatring på klippe og sne når man således frem til NE-toppen (4128m), 1 time, hvorfra man krydser topplateauet til højeste punkt, 15 min. Ialt 1¼ time.

Interne links:

Bjergbestigning i Mattertal

Generel information om Mattertal

Bjergbestigning i Saastal

Generel information om Saastal

Egne bestigninger af Alphubel

Galleri: Bestigning af Alphubel

Eksterne links:

SAC bjerghytter

Turistinformation Saastal