Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Guide  >  Index  > Cima di Jazzi
 
 Opdateret 18-02-05  
Roccia Nera

Cima di Jazzi    3803m

Weissgrat og Cima di Jazzi set fra toppen af Strahlhorn

Weissgrat og Cima di Jazzi set fra toppen af Strahlhorn (N), i baggrunden Monte Rosa.
 

Cima di Jazzi er den højeste top i Weissgrat-gruppen, der i en syv km lang grat forbinder Monte Rosa med Strahlhorn. Hele denne bjergkæde falder af mod Italien i en kilometerhøj flanke, hvorimod den schweiziske side består af et enormt, gletscherdækket højplateau. Cima di Jazzi bestiges derfor så godt som udelukkende fra denne side.

Førstebesteget: 1851 (NW-ryggen)
Kort: Blad 1348 Zermatt
Fører: SAC Walliser Alpen bind 4

A) NW-ryggen fra Gornergrat via Stockhornpass. 4½ time, L, 713hm.
  Normalvejen på Cima di Jazzi er let og normalt ukompliceret gletschervandring.
  Fra Gornergrat, 3090m, fører en tydelig sti mod E op over graten til Hohtälli, 3286m, Stockhornbahns mellemstation, 1 time. Herfra videre ad den brede grat, senere en let klippegrat, forbi skiliften Rote Nase og videre ad den nu atter brede grat, her delvist snedækket til topstationen på Stockhornbahn, 3405m, 1 time. Hertil naturligvis også med svævebanen mod ekstra betaling. Fra topstationen videre ad den overvejende snedækkede grat til Stockhorn, 3532m, og efterfølgende nedstigning til Stockhornpass, 3394m, 1 time. I nærheden af Stockhorn kan man med fordel lave en bivuak, således at man er klar til at gå på gletscheren straks ved daggry. Fra Stockhornpass stiger man først mod ESE, i retning mod Torre di Castelfranco, men omkring 3500m holder man højden i en bue mod venstre, omgår således en større spaltezone højre om og når i let opstigning frem til NW-ryggen på Cima di Jazzi i ca. 3600m. Nu ad den brede sneryg til toppen, 1½ time. Ialt 4½ time fra Gornergrat, 3 timer i nedstigning. Fra Stockhornbahns topstation 3 timer, 2 timer i nedstigning.

Weissgrat og Cima di Jazzi set fra toppen af Strahlhorn, i baggrunden Monte Rosa

Interne links:

Bjergbestigning i Mattertal
Generel information om Mattertal
Eksterne links:

Turistinformation Zermatt
Zermatt webcams