Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Guide  >  Index  > Fluchthorn
 
 Opdateret 20-01-05  
Roccia Nera

Fluchthorn    3790m

Fluchthorn med Strahlhorn i baggrunden set fra Klein Allalin

Fluchthorn med Strahlhorn NE-flanke i baggrunden set fra Klein Allalin.

Fluchthorn er et ofte overset bjerg, der står lidt i skyggen af Strahlhorn og placeret lidt afsides. Men alligevel er der mange som har beundret bjerget uden måske at vide det, da Fluchthorn er den smukke snepyramide man straks får øje på når man krydser Allalinpass til Saastal. Fra Britanniahütte en ren gletschertur og meget anbefalelsesværdig som første rigtige alpetop.

Førstebesteget: ukendt
Kort: Blad 1348 Zermatt
Fører: SAC Walliser Alpen bind 5

A) NE-ryggen fra Britanniahütte via Innere Turre. 4 timer, WS, 761hm.
  Den mest spændende rute på Fluchthorn som følger den lange nordøstryg i sin fulde udstrækning. Ryggen kan i øvrigt overalt nås fra Allalingletscher uden vanskeligheder.
  Fra Britanniahütte, 3029m, fører en lille sti mod sydvest ned langs Mittelallalins klippevæg og når på ca. 10 min. ned til Hohlaubgletscher. Denne gletscher er normalt snefri, og man krydser den så vidt muligt direkte mod syd i retning af klippeskulderen Üssere Turu. Man stiger op over snehænget til højre for klippepartiet og når således NE-ryggen i et lille sneplateau, 1½ time. Man følger nu den brede sneryg op forbi et mindre klippeparti og når det store plateau Hangendgletscherjoch (3306m), 45 min. Herfra følger man den brede ryg i jævn stigning til højeste punkt, 1½ time. Ialt 4 timer i opstigning, 2½ time i nedstigning.

B) SW-graten fra Britanniahütte via Allalingletscher. 3 timer, WS, 761hm.
  Den korteste rute på Fluchthorn, som også hyppigt bruges med ski om vinteren.
  Fra Britanniahütte, 3029m, fører en lille sti mod sydvest ned langs Mittelallalins klippevæg og når på ca. 10 min. ned til Hohlaubgletscher. Denne gletscher er normalt snefri, og man krydser den i en stor bue mod vest og syd til ryggen af Hohlaubgraten, der her ikke er særlig udpræget. Ryggen krydses til en lille snesadel på bagsiden (3105m), hvorfra man let kan stige ned på Allalingletscher. Nu stiger man op over gletscheren langs foden af Hohlaubgrats klippevægge. Efter at have passeret et større klippefremspring ser man nu Allalinpass forude til højre (ca. 3400m), 2 timer. Her forlader man sporet og sætter kurs mod syd og stiger op i den lille snesadel (Fluchtpass, 3721m), der ligger umiddelbart til højre for Fluchthorn, 45 min. Fra Fluchtpass stiger man op over sneen på SW-graten og når toppen på 10 min. Ialt 3 timer i opstigning, 2 timer i nedstigning.

Fluchthorn med Strahlhorn i baggrunden, set fra Klein Allalin

Interne links:

Britanniahütte
Bjerghytter
Egen bestigning af Fluchthorn
Bjergbestigning i Saastal
Generel information om Saastal
Turberetning Rebledertur Saas Grund 2001
Galleri: Rebledertur til Fluchthorn
Eksterne links:

SAC bjerghytter
Turistinformation Saastal