A) NNW-graten fra Bordierhütte via Dirrujoch. 5½ time, ZS, 45°, II°, 1333hm.
Den mest indlysende tilgang fra Bordierhütte går via Dirrujoch. I 1998 blev der opsat faste bolte i en del af couloiren under Dirrujoch til at sikre opstigningen og tjene som abseilankre under nedstigning, og herefter er Dirruhorn blevet besteget hyppigere. Bemærk i øvrigt, at på ældre kort er Dirrujoch (passet mellem Dirruhorn og Hobärghorn) benævnt Hohbergjoch.
Fra Bordierhütte, 2886m, fører en sti over til Riedgletscherens nordlige sidemoræne, som man følger til dennes øverste ende i ca. 3100m, hvor man stiger ud på Riedgletscher, 45 min. Ude på gletscheren stiger man op i en stor højrekurve til foden af Balfrins SW-grat, 3376m. Ved gode sneforhold kan man fortsætte på gletscheren mellem graten og et isfald til højre, men er der for mange spalter må man i stedet benytte sig af de nederste, løse klipper på SW-graten. Man når således op til det øvre, flade gletscherbækken, 75 min. Nu stiger man skråt mod højre, og i en blød bue når man frem til foden af den couloir, der kommer ned fra Dirrujoch, 45 min. Couloiren er ca. 300m høj, og hvis sneforholdene er gode kan man stige direkte op gennem couloiren til passet. Ofte er dette dog ikke tilfældet, og man stiger i disse tilfælde kun ca. halvvejs op, hvorefter man stiger over i coulorens venstre begrænsningskant (nord) hvor man finder bolte, der kan sikre den videre vej op. Man når således op til Dirrujoch (3916m), 75 min. Fra passet fører en smal klippegrat mod sydøst, men bliver snart bredere og dækket med sne. Man når frem til en større klippeskulder under toppen, som under gode sneforhold omgås i den stejle NE-væg. Hvis klippeskulderen er fri for sne er det dog en bedre løsning at klatre direkte op over skulderen. Herfra let over den sidste stump snegrat til toppen af Hobärghorn, 1½ time. Ialt 5½ time.
B) ESE-graten fra Domhütte via Hobärgjoch. 5 timer, WS, 1279hm.
Dette er den letteste og hurtigste rute til toppen af Hobärghorn og samtidigt den letteste rute fra Domhütte til Nadelgrat. Bemærk, at på ældre kort er Hobärgjoch (passet mellem Hobärghorn og Stecknadelhorn) benævnt Stecknadeljoch, mens navnet Hohbergjoch på ældre kort benyttes om passet mellem Dirruhorn og Hobärghorn.
Fra Domhütte, 2940m, fører en udmærket sti op over Festigletscherens nordlige sidemoræne. Fra toppen af denne fortsætter man i samme retning over sne langs med gletscheren, indtil man i ca. 3300m tvinges ud på gletscheren af et klippeparti, 1 time. Gletscheren er her temmelig opspaltet, og man holder sig så tæt på klippen som muligt. Længere oppe aftager spalterne, og man fortsætter langs med gletscherens nordlige bred frem til foden af Festijoch, en lille overgang ved foden af Doms NW-grat, som man først ser i sidste øjeblik. Man bestiger dette ca. 80m høje hæng gennem et indvendigt hjørne af stejle klipper, som følges af en højretravers i grus og løse blokke til Festijoch, 3723m, 1½ time. En kort gratklatring fører ned til den øvre del af Hobärggletscher, som man krydser tværs over i retning af den markante couloir der kommer ned fra Hobärgjoch, 45 min. Man bestiger så vidt muligt denne couloir direkte, men under dårlige sneforhold kan det være bedre at benytte de løse og grusede klipper langs couloirens højre bred (vest) op til Hobärgjoch (4146m), 75 min. Herfra let op over snegraten til toppen af Hobärghorn, 15 min. Ialt 5 timer i opstigning, 3 timer i nedstigning.
C) NE-væggen fra Bordierhütte. 6 timer, S, 50°, 1333hm.
Denne flotte væg består fuldstændig af sne og is, og er en fremragende introduktion til de længere alpine isruter. De bedste sneforhold finder man som oftest i forsommeren.
Fra Bordierhütte, 2886m, fører en sti over til Riedgletscherens nordlige sidemoræne, som man følger til dennes øverste ende i ca. 3100m, hvor man stiger ud på Riedgletscher, 45 min. Ude på gletscheren stiger man op i en stor højrekurve til foden af Balfrins SW-grat, 3376m. Ved gode sneforhold kan man fortsætte på gletscheren mellem graten og et isfald til højre, men er der for mange spalter må man i stedet benytte sig af de nederste, løse klipper på SW-graten. Man når således op til det øvre, flade gletscherbækken, 75 min. Nu stiger man skråt mod højre i retning af Dirruhorn, og når man nærmer sig den modsatte bred af gletscheren ser man en bred gletscherrampe med enkelte store spalter, som man følger op til foden af væggen (3880m), 2 timer. Man overskrider bergschrunden på det bedste sted og stiger herefter direkte op over væggen i retning mod toppen. Væggen er ca. 340m høj, ganske regelmæssig og med en maksimal hældning af 50°. Med lidt heldigt rutevalg kan man lave udstigning direkte på toppen af Hobärghorn, 2 timer. Ialt 6 timer.
D) NE-væggen fra Mischabelhütte via Windjoch. 4½ time, S, 50°, 890hm.
NE-væggen kan også med fordel bestiges fra Mischabelhütte. I dette tilfælde behøver man ikke stige fra Windjoch ned på Riedgletscher, men kan med fordel benytte denne rute:
Fra Mischabelhütte, 3329m, fører en utydelig sti op over klipperyggen lige bag hytten. Ruten op er markeret med røser, men man kan stort set klatre hvor man vil. Efter 300m opstigning flader graten ud og bliver bredere, 45 min. Herfra kan man uden problemer stige ud på Hohbalmgletscher, som man krydser i en stor højrekurve til foden af Windjoch. Man stiger op over sneflanken som fører op mod passet, og når dette fra højre (3850m), 45 min. Nu stiger man ca. 100 højdemeter op over Nadelhorns NE-grat, hvorefter man i svag nedstigning traverserer hele den øverste del af Riedgletscher mod vest, og ad denne vej når bergschrunden for foden af NE-væggen, 1 time. Herfra som i rute C) til toppen af Hobärghorn, 2 timer. Ialt 4½ time.
|
