Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Guide  >  Index  > Lagginhorn
 
 Opdateret 01-05-07  
Roccia Nera

Lagginhorn    4010m

Lagginhorn set fra Längflue

Lagginhorn set fra Längflue (SW) med Fletschhorn til venstre.

Lagginhorn er det midterste af de tre høje markante bjerge, der flankerer østsiden af Saastal, og modsat Weissmies består Lagginhorn i langt overvejende grad af klippe. Fra topgraten fører to lange grater ned mod vest, og langt de fleste bestiger bjerget ad den nordligste af disse vestgrater, da denne fører direkte til toppen. Lagginhorn ad vestgraten er en objektiv sikker rute og en af de letteste 4000'ere i Alperne.

Førstebesteget: 1856 (W-graten)
Kort: Blad 1309 Simplon
Fører: SAC Walliser Alpen bind 5

A) W-graten direkte fra Weissmieshütte. 4 timer, WS, 1284hm.
  Dette er førstebestigerens rute på Lagginhorn og den objektivt mest sikre rute.
  Fra Weissmieshütte, 2726m, fører en lille sti op over græs i nordøstlig retning til bækken der afvander Lagginhorngletscher. Herfra mod nordøst op over en lille klippevæg til foden af den nordlige vestgrat. Nu følger man den brede og lette grat mod toppen. Graten består for det meste af ral og blokke, og kun enkelte steder optræder korte klippepassager, som man bedst muligt klatrer på gratkanten. Den øverste del af graten består oftest af sne, og her kan det bedst betale sig at holde let mod højre (syd). Højeste punkt består dog af klippe, som man bestiger direkte. Ialt 4 timer i opstigning, 2 timer i nedstigning.

B) W-graten fra Weissmieshütte via Lagginhorngletscher. 4 timer, WS, 1284hm.
  Den direkte vestgrat er en sikker, men også lidt ensformig rute. Varianten beskrevet herunder er lidt mere afvekslende og i dag den mest bestegne rute på Lagginhorn.
  Fra Weissmieshütte, 2726m, fører en lille sti op over græs i nordøstlig retning til bækken der afvander Lagginhorngletscher. Herfra følger man bækken gennem tung blokmark op til udspringet fra den lille gletscher. Man stiger direkte op over gletscheren og bestiger den til den lille nordvendte gletscherbugt lige under vestgraten. Fra bugtens NW-vendte hjørne stiger man op over flanken og når således W-graten i godt 3400m, 2¼ time. Herfra følger man rute A) til toppen, 1¾ time. Ialt 4 timer i opstigning, 2 timer i nedstigning.


Lagginhorn set fra Längflue

Interne links:

Weissmieshütte
Bjerghytter
Bjergbestigning i Saastal
Generel information om Saastal
Egne bestigninger af Lagginhorn
Galleri: Påske på Lagginhorn
Eksterne links:

Weissmieshütte
SAC bjerghytter
Turistinformation Saastal