Bemærk:
Trods udseendet består Matterhorn af ikke særlig fast klippe og stenslag forekommer hyppigt, især når der er mange personer på bjerget. De bedste ruter, der undgår de vanskeligste passager har dog rimelig fast klippe, men kan være svære at finde på grund af mange vildspor. Det kan derfor kraftigt anbefales at hyre en guide hvis man vil bestige Matterhorn. Nedennævnte rutebeskrivelser er derfor holdt meget summarisk, for en mere detaljeret beskrivelse henvises til den schweiziske SAC-fører.
A) NE-graten (Hörnligrat) fra Hörnlihütte. 6 timer, ZS-, III°, 1218hm.
Den mest benyttede rute på bjerget og den letteste rute fra Schweiz, der på en 'god' dag kan have langt over 100 bestigere. Bemærk at isudrustning ofte er nødvendig ved passagerne af Schulter og Ober Dach.
Fra Hörnlihütte, 3260m, følger man stien til foden af de første klipper, som man klatrer i to reblængder (II°). Herefter traverserer man under gratkanten, idet man passerer gennem tre couloirer og når herefter op på graten. Nu følger en lang travers ad grusbedækkede klippebånd, der hele tiden holder sig på østsiden af graten. Flanken bliver gradvist stejlere, og efter passage af en klipperibbe (II°) når man en ofte snedækket sænkning, Im Gebiss, hvorfra man ser Solvayhütte. Man stiger op gennem denne sænkning til Untere Moseleyplatte, klatrer op over denne (II°) og når Solvayhütte, 3 timer.
Fra hytten bestiger man Obere Moseleyplatte (II°) og klatrer videre forbi Roter Turm frem til Schulter. Man stiger op langs denne skulder, ofte dækket af is, og når en kort snekam, hvorfra man har et blik direkte ind i nordvæggen. Hidtil har man fulgt gratens østside, men resten af ruten forløber langs kanten af nordvæggen. De faste reb begynder her, og man følger dem op over de forskellige klatrepassager (II-III-°, sværere hvis man ikke benytter rebene). De faste reb stopper ved toppen af Unter Dach, hvorfra man stiger op over den 50° stejle flanke Ober Dach til højeste punkt, 3 timer. Ialt 6 timer fra Hörnlihütte, 4 timer i nedstigning. Forsinkelser kan dog ofte blive meget store på grund af trængsel ved de faste reb.
B) SW-graten (Lion- eller Savoiagrat) fra Rifugio Carrel. 5 timer, ZS, III°, 649hm.
Normalvejen fra Italien, der for en stor dels vedkommende følger faste reb.
Fra Rifugio Jean Antoine Carrel, 3829m, følger man graten et kort øjeblik og stiger så ind i sydflanken for at omgå Grande Tour (III°). Herefter atter ud i sydflanken for at omgå Crête du Coq (III°) frem til Linceul, et stort snefelt som man stiger op over. Længere oppe når man frem til Tyndallseil, der er et 30m langt reb, som man skal hive sig op over for at overvinde en lodret klippevæg med kun få trin og greb, en meget anstrengende passage. Rebet fører til toppen af graten, der består af stejle platter og som er både vanskelige og farlige hvis der ligger sne. Man følger nu graten frem til Pic Tyndall, hvorfra man kan overskue resten af ruten (4241m), 3 timer.
Man krydser over Pic Tyndalls brede skulder og følger graten videre over to massive klippetårne frem til Enjambée, der er en smal scharte for foden af Matterhorns topparti. Man krydser denne scharte med et stort og luftigt skridt og fortsætter op over den her brede grat. Vanskelighederne undervejs enten omgås eller bestiges direkte ved hjælp af faste reb, og man når op på italienertoppen af Matterhorn. Herfra ned i en lille sadel og ad den smalle og oftest sneklædte grat til højeste punkt, 2 timer. Ialt 5 timer fra Rifugio Jean Antoine Carrel, 3½ time i nedstigning.
|
