Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Guide  >  Index  > Petit Flambeau
 
 Uploaded 11-10-04  
Roccia Nera

Petit Flambeau    3440m

Petit Flambeau set fra Col du Géant

Petit Flambeau set fra Col du Géant.

Petit Flambeau er nærmest at betragte som en mindre udløber af Grand Flambeaus N-grat. Denne grat dykker hurtigt under isen, men kommer op igen på den anden side af Col des Flambeaux og danner her Petit Flambeau. Toppen ligger lige ud til ruten mellem Aiguille du Midi og Rifugio Torino og kan her være et udmærket supplement.

Førstebesteget: ukendt
Kort: Blad 3531 ET St.Gervais
Fører: Guide Vallot

A) SSW-graten fra Rifugio Torino. ¾ time, L, 75hm.
  Dette er den letteste og hurtigste rute til toppen af Petit Flambeau, en rute som også uden vanskeligheder kan foretages om vinteren.
  Fra Rifugio Torino, 3375m, stiger man på få minutter ned mod Col du Géant, 3365m og følger herfra et normalt tydeligt spor mod NW over gletscheren til Col des Flambeaux, 3407m, 20 min. Fra passet stiger man op over SSW-graten, passerer venstre om betonfundamentet for svævebanen over Vallée Blanche og når højeste punkt over et kort stejlt trin, 20 min. Ialt ¾ time i opstigning, ½ time i nedstigning.

B) SW-graten fra Aiguille du Midi. 3 timer, L+, 240hm.
  Den klassiske rute fra Aiguille du Midi til Rifugio Torino gennem Vallée Blanche fører lige forbi Petit Flambeau.
  Fra topstationen på Téléphérique de l'Aiguille du Midi, 3795m, går man ad tunnellerne gennem bjerget og ud på den eksponerede snegrat der fører ned på gletscheren og til Col du Midi, 3532m. Man lader sporet mod Refuge des Cosmiques ligge til højre, ligeså med sporet mod Montblanc du Tacul og stiger i stedet ned mod E gennem Vallée Blanche, idet man passerer mellem Pointe Lachenal og Gros Rognon. Man fortsætter nedstigningen til ca. 3200m, nu i SE-lig retning. Her for foden af Pyramide du Tacul fortsætter et spor til venstre videre ned over Glacier du Géant, men vi fortsætter mod SE i retning mod Aiguille de Toule. Man ser nu Petit Flambeau ude til venstre, og i en blød kurve stiger vi op til Col des Flambeaux, 3407m, 2½ time. Herfra som i rute A) til højeste punkt, 20 min. Ialt 3 timer fra Aiguille du Midi, 3½ time i modsat retning.

Petit Flambeau set fra Col du Géant.

Interne links:

Egne bestigninger af Petit Flambeau
Galleri: Vinterbestigninger i Chamonix
Eksterne links:

Chamonix info