Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  > Guide
 
 Opdateret 02-05-07  
Roccia Nera

Guide: Rutebeskrivelser

I denne sektion har jeg samlet beskrivelser af bestigningsruter på forskellige bjerge, som jeg har fundet af interesse. Beskrivelserne bygger dels på de lokale guidebøger, dels på egne erfaringer ved bestigning ad de enkelte ruter, og dels på øvrige informationer jeg har fået lokalt eller fra anden side.

Selv om jeg tilstræber at informationen er så opdateret som mulig, skal man tænke på at de fleste ruter forløber i højalpint område, hvor erosion, stenskred eller andre hændelser kan ændre ruten fra det ene år til det næste. Det skal også indkalkuleres, at pludselige vejromslag eller snestorm kan ændre ruternes sværhedsgrad fra den ene time til den næste.

Jeg kan således ikke påtage mig noget ansvar for, at de nævnte beskrivelser afspejler de faktiske forhold som man vil finde på bjerget, ejheller kan jeg påtage mig noget ansvar for uheld, ulykker eller lignende som måtte opstå ved anvendelse af disse rutebeskrivelser. Enhver færdsel i bjergene er under ansvar af den enkelte, som også bør sørge for at have den nødvendige erfaring og indsigt til at kunne vurdere risici i den enkelte situation. Betragt således i stedet disse beskrivelser som en rettesnor for planlægningen af turens gennemførelse.

Som en kommentar til de i beskrivelserne anvendte sværhedsgrader skal jeg nævne, at jeg anvender den fællesalpine gradering, som benyttes i det meste af Alperne med undtagelse af Frankrig, som dog anvender en tilsvarende skala. Skalaen er opbygget med seks trin, som yderligere kan forfines ved angivelse af plus eller minus til graderingen, med den franske skala nævnt i parentes:

 L(F)let
WS(PD)mindre svær
ZS(AD)temmelig svær
 S(D)svær
SS(TD)meget svær
AS(ED)usædvanlig svær

Ved gradering af klippeklatring anvendes den internationale åbne UIAA-gradering, som p.t. går fra I° til XI°, og ved isklatring angives den gennemsnitlige eller maksimale hældning samt væggens højdeforskel. Angivelser af højdekoter, højdeangivelser mv. bygger på henvisninger til de lokale kort i 1:25.000, som omtalt i den enkelte beskrivelse.

Såfremt du måtte bemærke fejl i de nævnte beskrivelser eller ændringer i forholdene skal du være mere end velkommen til at give mig et tip herom på via(at)viaalpina(dot)dk.

Index



Interne links:

Index til rutebeskrivelser
Bjergbestigning i Schweiz
Bjergbestigning i Østrig
Bjergbestigning i Iran
Eksterne links:

Schweizer Alpen Club
Dansk Bjergklub