|
Udgangspunkt for bestigning af Weissmies og Portjengrat samt klatring på Dri Horlini. Pasovergange: Over Zwischbergenpass (3268m) til Zwischbergental og Gondo. Bygget: 1980 Kapacitet: 116 personer Vinterrum: Ja, altid åbent Ejer: SAC sektion Niesen Telefon: +41 (027) 957 11 79 |
Tilgang fra Saas Almagell:
Fra centrum af Saas Almagell (1673m) fører en god sti op gennem skoven og ind i Almagellertal. Man når frem til Almagellerbach som krydses i 2053m, 1 time, og herfra fører stien langs med bækken op til Hotel Almagelleralp (2194m), 15 min. Dette hotel var udgangspunkt for ture i Almagellertal indtil bygningen af Almagellerhütte, og det er stadig muligt at overnatte her. Fra hotellet er der to ruter videre til hytten. I opstigning vil man som oftest følge den tydelige grussti videre ind i dalen, som længere oppe i utallige serpentiner stiger op i Wysstal. Her bliver græsset gradvist afløst af stenblokke og man når frem til hytten, 1½ time.
Alternativt kan man fra Almagelleralp følge en i starten utydelig sti, som bag hotellet i en temmelig stejl stigning fører direkte op mod Wysstal og møder hovedstien ved en gammel bro i 2783m. Dette er den gamle sti mod Zwischbergenpass, og både sti og markering er noget forfalden. Denne genvej er ikke hurtigere i opstigning, men kan spare ca. 10 min. i nedstigning. Ialt 3 timer fra Saas Almagell, i nedstigning 2 timer.
Tilgang fra Saas Grund: Fra den sydlige udkant af Saas Grund over for Kapellenweg (1575m) fører en sti i zigzag op over den østlige dalside og stiger stejlt op til Grundberg (2140m), 1½ time. Her krydser stien en højdesti som kommer ovre fra Kreuzboden, og man følger nu denne højdesti mod syd i nogenlunde samme højde højt over dalen med fremragende udsigt til bjergene i den øvre del af Saastal. En behagelig promenade fører således frem til Hotel Almagelleralp (2194m), 1 time. Herfra følger man ovennævnte rute til Almagellerhütte, ialt 4 timer fra Saas Grund. |
Hytteindex Guide Weissmies Guide Portjenhorn |
Almagellerhütte Turistinformation Saastal SAC bjerghytter |