|
Udgangspunkt for bestigning af Damavand. Pasovergange: Ingen praktisk anvendelige pasovergange. Bygget: Ukendt Kapacitet: 16 personer Vinterrum: Ja, hytten altid åben Ejer: Iranian Mountaineering Federation Telefon: findes ikke |
Bemærk:
Barghah-e-Sevvom kan kun i begrænset omfang give mulighed for at overnatte indendørs, idet hytten i sæsonen også tjener som logi for hytteværten. Der findes ganske vist en række etagesenge med tvivlsom sengebund i hytten, men man står sig bedst ved at overnatte i telt eller bivuak i hyttens nærhed.
Tilgang fra Polour eller Reyneh via Gusfand Sara:
Fra Polour (2400m) eller Reyneh kan man med almindelig bil i tørvejr køre hele vejen op til moskeen ved Gusfand Sara, men hvis ikke man i forvejen er akklimatiseret anbefales det i stedet at vandre op ad grus- og jordvejene, ialt ca. 4 timer til Gusfand Sara, 3100m. Vælger man i stedet at køre op kan man med fordel gå nogle hundrede meter op i terrænet som en form for akklimatisering. I moskeen findes et gæsterum i den vestlige del af bygningen hvor man kan overnatte - gæsterummet er dog blot et nøgent rum hvor man kan rulle sin sovepose ud. |
Hytteindex Guide Damavand |
Officiel iransk side om bjergbestigning i Iran |