|
Udgangspunkt for bestigning af Matterhorn. Pasovergange: Ingen praktisk anvendelige pasovergange. Bygget: 1966 Kapacitet: 50 personer Vinterrum: Ja, altid åbent Ejer: SAC sektion Monte Rosa Telefon: +41 (027) 967 27 69 |
Tilgang fra Zermatt:
Fra Zermatt (1606m) går man til byens sydlige udkant, passerer Matterhornbanens dalstation på den modsatte bred og følger herefter en bred sti, der i en behagelig hældning stiger op langs marker og gennem en åben lærkeskov til den lille landsby Zmutt (1936m), hvor der også er overnatningsmulighed, 1½ time. Man fortsætter ad den brede sti til Zmuttbach som man krydser over en bro. På den anden side passerer man kraftværksbygningen og fortsætter herefter ad en grusvej gennem en lille tunnel ved dæmningen og videre op gennem Zmutttal til Stafel og Hotel Stafelalp (2199m), 45 min. Bag hotellet fører en lille sti mod syd op over Stafelalp, krydser grusvejen mod Schwarzsee og fortsætter op over et ensformigt hæng af mørkt grus til Matterhorns NE-grat, som den når ca. 800m SW for Hirli (2931m), 2 timer. Her møder man den brede sti der kommer op fra Schwarzsee og følger denne videre i zigzag op over graten til Hörnlihütte, 1 time. Ialt 5 timer fra Zermatt, 3½ time i nedstigning.
Tilgang fra Schwarzsee: Fra station Schwarzsee (2583m, gondol- og svævebane fra Zermatt) stiger man ad en god sti venstre om søen og op over klippefremspringet bag denne. Stien fører tæt under topstationen for skiliften til Hirli og op i en trøstesløs morænedal under Hirlis SE-væg. Man stiger op over denne klippevæg ad den fortsat gode sti, der stedvist er hugget ud i klippen og når op i den brede sadel mellem Hirli og Matterhorns NE-grat (2870m), 45 min. Man følger nu stien over den flade og grusede grat, og videre i zigzag op over den stejlere grat til Hörnlihütte, 75 min. Ialt 2 timer fra Schwarzsee, 1 time i nedstigning. |
Hytteindex Guide Matterhorn |
Hörnlihütte Turistinformation Zermatt Zermatt webcams SAC bjerghytter |